OMBOLD - Fodbold, fællesskab og forandring
Om OMBOLD
OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for mennesker i udsatte positioner.
OMBOLD er et landsdækkende koncept, som laver aktiviteter der danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed hos spillerne.
I Roskilde er OMBOLD et samarbejde mellem Røde Stjerne og Socialpsykiatrien, Roskilde Kommune.
Det er gratis at deltage, og alle kan være med, uanset niveau.
Tre ting der er vigtige for vores træning er:
- Det skal være trygt for alle
- Vi skal bevæge os og spille en masse bold
- Vi skal hygge os, og der skal være pauser med plads til at være sociale
Det praktiske
Tid og sted: Onsdag kl. 14.30-16 i Kildegårdshallen, Kildegården 9, 4000 Roskilde
Husk indendørs sko og en vandflaske







