Aftensmad i Basen – torsdage kl. 18
Kom og vær med til en hyggelig aften med fællesskab og god mad i Basen hver torsdag kl. 18.
Fællesskabet og maden i centrum
Sammen skaber vi et trygt, lærerigt og hyggeligt rum, hvor fællesskabet og maden er i centrum. Det vi tilbyder er:
- At kunne nyde et sundt og lækkert aftensmåltid sammen med andre.
- At være en del af et fællesskab, hvor alle bidrager. Om du hjælper med madlavning eller oprydning, gør dit bidrag en forskel.
- At give mulighed for at mærke efter, hvor meget overskud du har. Du vælger selv de opgaver, der passer bedst til din energi.
- At lære at lave sund og varieret mad. Bliv bedre til at planlægge og tilberede måltider.
- At være med til at planlægge månedens menu. Vi skaber spændende og varierede retter med fokus på sund kost og mad lavet fra bunden.
Hvordan fungerer det?
Maden tilberedes af et før-hold der møder ind kl. 16.
Oprydningen klares af et efter-hold.
Alle, der spiser med, hjælper til – enten før eller efter måltidet.
Der er to medarbejdere med, hvor den ene er på før og den anden efter.
Hvor mange kan være med?
Max 18 personer kan spise med.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Enten ringer du til Makers Corner (se telefonnummer nederst på siden) eller skriver dig på sedlen på den orange tavle i Torvet.







