To kopper kaffe i glaskopper. Kaffen er lys - måske med mælk?
start på hovedindhold

Seniorfællesskaber

Hvis du synes, at et aktivt fællesskab med andre beboere lyder spændende, er et seniorfællesskab måske noget for dig.

Seniorfællesskaber

Selv om der er stor efterspørgsel på ældreboliger, er der alligevel nogle af boligerne, som er svære at udleje. Der skal selvfølgelig ikke stå boliger tomme. Derfor kan du som ældre borger ansøge om at få en bolig i en af disse ældreboliger. Dette sker under betegnelsen ”seniorfællesskaber”, der samtidig har til hensigt at styrke fællesskabet i bebyggelserne.

Seniorfællesskaberne er for dig, der er over 67 år, som er bosiddende i Roskilde Kommune, og som ønsker at bo et sted, hvor alle beboere har lyst til at være en del af et fællesskab.

Der er i øjeblikket kun åbent for optagelse på ventelisten til seniorfællesskabet Bryggerbakken i Ågerup. Ventelisterne til de øvrige seniorfællesskaber er lukket.

Seniorfællesskaberne findes i:

  • Bryggerbakken i Ågerup
  • Perlen i Gadstrup (lukket for optag)
  • Plænen, Toftehøjen og Damtoften i Viby Sjælland (lukket for optag)
  • Kalvefolden i Gundsømagle (lukket for optag)

Seniorfællesskaberne er etableret i bebyggelser med ældreboliger.

Op til halvdelen af boligerne hvert sted reserveres til seniorfællesskaber. Bebyggelserne består dermed dels af seniorfællesskaber, dels af kommunalt anviste ældreboliger.

Formålet med seniorfællesskaberne er at skabe et positivt og konstruktivt samarbejde blandt beboerne. Du vil som beboer komme til at indgå i et socialt fællesskab med de andre beboere. 

Ansøgning og venteliste

Du kan sende en ansøgning afsted her på siden. Du skal samtidig godkende hensigtserklæring, som indgår som en del af ansøgningen.

Ventelisten er anciennitetsbestemt efter tidspunkt for modtagelse af ansøgningen og bliver lukket, når der er 20 borgere på venteliste til hver bebyggelse. 

Godt at vide om seniorfællesskaber

#ALLE TIDERS ROSKILDE