Søg refusion for lægebehandling i sygesikringsgruppe 2

Du kan få refunderet tilskud, hvis du selv har betalt hele regningen hos lægen.

Hvornår kan du søge refusion?

Har du modtaget behandling fra en læge, som ikke trak regionens tilskud fra da du betalte, kan du søge om refusion af tilskuddet.

Er du i sygesikringsgruppe 2, skal du selv betale forskellen, hvis prisen på behandling hos praktiserende læge eller speciallæge, er højere end tilskuddet fra regionen.

Nogle læger og speciallæger trækker tilskuddet fra regningen, inden du betaler. Andre steder skal du betale hele regningen og derefter søge om refusion af tilskuddet fra kommunen.

Sådan søger du

  1. Klik på linket til selvbetjening nedenfor
  2. Vedhæft dokumentation for betaling – for eksempel en kvittering eller et kontoudtog
  3. Vi overfører beløbet til din NemKonto, når din ansøgning er godkend

Har du ikke MitID?

Har du ikke MitID? Så kan du aflevere din dokumentation i receptionen på: Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Krav til regningen

For at få tilskud, skal regningen indeholde:

  • Dit CPR-nummer
  • Ydelseskode og tekst for ydelsen
  • Dato for behandling
  • Fakturadato
  • Navn og autorisations-ID på lægen

Hvis behandlingen er givet af en anden end lægen (uddelegeret ydelse), skal både navn og autorisations-ID på lægen og navn på behandleren stå på regningen.

Kravene gælder fra 1. januar 2025.

Kontakt os

#ALLE TIDERS ROSKILDE