start på hovedindhold

Underretning - hvis du er bekymret for et barn eller en ung under 18 år

Hvis du er bekymret for et barns eller en ungs udvikling og sundhed eller mener, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte, har du pligt til at underrette kommunen.

Hvad er underretningspligt?

Underretningspligt betyder, at du har pligt til at underrette kommunen, hvis du er bekymret for et barn eller en ung.

Pligten gælder både borgere og fagpersoner.

Hvornår bør du underrette?

Er du bekymret for et barns udvikling eller får du kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling, vold eller seksuelle overgreb, skal du underrette kommunen om din bekymring. 

Det gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre med problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Hvis du som forælder bliver bekymret for dit barns trivsel og udvikling, kan du også underrette kommunen.

Særligt for fagpersoner

Når du arbejder med børn og unge som fagperson (fx skolelærer, pædagog eller læge) har du skærpet underretningspligt i forhold til de børn, du møder i kraft af dit arbejde.

Du skal som faglig underretter bruge den ikke-anonyme selvbetjeningsløsning nederst på siden.

Sådan underretter du

Du kan underrette om din bekymring på flere måder:

  • Digitalt her på siden - du kan enten underrette anonymt eller ikke anonymt
  • Ringe på telefon 46 31 59 51 mandag - fredag kl. 9-14
  • Send et brev til Roskilde Kommune, Børn og Unge, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Akut hjælp

Hvis du står i en situation, hvor et barn eller en ung er udsat for akut fare eller på anden måde har brug for akut hjælp uden for kommunens åbningstid, skal du ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 46 35 14 48. Politiet sætter dig i forbindelse med den sociale døgnvagt.

Hvis du har brug for akut hjælp inden for kommunens åbningstid, skal du kontakte Børn og Unge på telefon 46 31 59 51.

Ofte stillede spørgsmål om underretning

Kontakt Børn og Unge

#ALLE TIDERS ROSKILDE