Aflever dit affald i klare sække
Når du afleverer dit affald på genbrugspladsen, skal du bruge klare sække. Erfaringer viser, at anvendelsen af de klare sække er med til at øge sorteringen effektivt. Det gælder både affald til forbrænding, haveaffald og ting til direkte genbrug (hvis de kan være i posen).
Afleverer du pap og papir, skal du tømme den klare sæk, inden du afleverer det i containeren. Så kan du senere genbruge sækken.
Jord og eternit
Vær opmærksom på, at du maksimalt må aflevere 1 kubikmeter (m³) ren jord og maksimalt 15 eternitplader om ugen.
Hvad kan jeg aflevere på genbrugspladsen?
Du kan aflevere stort set alle typer affald. Det eneste, du ikke kan aflevere, er restaffald og madaffald.
Du kan bruge alle ARGOs genbrugspladser
ARGO driver genbrugspladserne i Roskilde Kommune. Men vidste du som borger i Roskilde Kommune kan bruge alle ARGOs genbrugspladser?
Foruden de tre genbrugspladser i Roskilde Kommune, driver ARGO genbrugspladser for Lejre, Køge, Stevns og Kalundborg Kommune.