Baghaven

Baghaven er bydelens eksisterende park "Hullet", som opgraderes og udvikles til at hænge sammen med bydelens øvrige grønne områder. Målet er at få flere til at bruge parken i det daglige og forbedre betingelserne for dyre- og plantelivet.

Fra skjult oase til bydelens baghave

Fra skjult oase til bydelens baghave

Den eksisterende park "Hullet" ligger i dag som en skjult grøn oase i en ellers tætbebygget bydel. Lokale lufter hun eller går tur i parken, mens de fleste besøgende i bydelen slet ikke opdager den tilgroede park i den gamle grusgrav. En park, der har mange grønne og rekreative kvaliteter, men som i dag fremstår slidt, tilgroet og utryg efter mørkets frembrud.

Med Byens Haver-projektet ønsker Roskilde Kommune at udvikle "Hullet" til "Baghaven". Målet er flere benytter og får glæde af parken og at det bliver trygt og rart at færdes i alle dele af parken. Der foreslås overordnet at inddele parken i en rekreativ zone mod øst og en aktiv zone mod vest med god plads til og respekt for alle brugergrupper.

Hvad skal der ske?

Konkret foreslår Roskilde Kommune følgende:

  • Baghaven åbnes mod mod den nye "Havebyen" i Æblehavens centerområde, hvor der tyndes ud i beplantningen og skråningen udjævnes.
  • Det firkantede beton-bassin til regnvand nedlægges. I stedet udvides den eksisterende grundvandsø til gavn for padder og tudser, og der etableres muligheder for leg og læring for børn.
  • Der etableres legeskrænt til børn i området nord for grundvandsøen. 
  • Generelt opgraderes parkens inventar og etableres "øer" til ophold på hele nordsiden af parken, 
  • Der tyndes på udvalgte steder ud i beplantningen, så der kommer flere ind- og udkig fra parken.
  • Den eksisterende trampesti på nordsiden af parken opgraderes til en "solsti", så det bliver muligt at gå rundtur i parken frem for blot frem og tilbage.
  • Andre tiltag og idéer, som de lokale borgere bringer på banen (se nedenfor)

Du kan læse mere om forslaget til udvikling af Baghaven ved at downloade "Baghaven skitseoplæg juni 2023" nedenfor.

Workshops for beboerne

Roskilde Kommune afholdt i september 2023 workshops om omdannelsen af Baghaven for områdets beboere og andre interesserede. Målet var at indsamle idéer og forslag til det videre arbejde med omdannelsen. Herefter vil Roskilde Kommune tilpasse planen for Baghaven og gå i forhandlinger med de lokale ejerforeninger om, hvordan den kan realiseres.

Tidsplan for udvikling af Baghaven

  • Sep 2023: Workshops for områdets beboere
  • Efterår 2023: Justeringer af plan for omdannelse og forhandlinger med ejerforeninger om realisering
  • 2024-2026: Første delprojekter i Baghaven realiseres
  • 2027: Betonreservoir nedlægges. Nye grundvandsøer etableres og terræn mod centerområdet udjævnes.

Materialer til download

Kontakt

Nikolaj Avlund


Projektleder, Plan & udvikling, Roskilde Kommune

Mail: nikolajam@roskilde.dk

Telefon: 23 62 08 23