start på hovedindhold

Energifællesskaber i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune arbejder for at fremme lokale energifællesskaber, hvor borgere, virksomheder og andre aktører samarbejder om grøn energi. Læs om mulighederne, projektet CommUnity Power.

Indsats om at fremme lokale energifællesskaber

Roskilde Kommune arbejder med klimahandlingsplanens indsats om at fremme lokale energifællesskaber. Med indsatsen ønsker kommunen at understøtte borgere, virksomheder og lokale aktører, der vil samarbejde om produktion, forbrug og deling af vedvarende energi gennem forskellige modeller.

Indsatsen bidrager til målsætningen i Roskilde Kommunes Klimaplan 2024 om at fremme grønne individuelle og kollektive energiløsninger. Det gælder særligt i områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Her kan lokale energifællesskaber være med til at skabe fælles, bæredygtige løsninger, der understøtter den lokale grønne omstilling og reducerer klimaaftrykket fra energiforbruget.

Hvad er et lokalt energifællesskab?

I et energifællesskab går borgere, virksomheder, boligområder og kommunale aktører sammen om lokale energiløsninger. Det kan fx være at producere, dele og bruge energi mere fleksibelt og effektivt. Det kan for eksempel ske gennem lokale løsninger for el, varme eller vedvarende energi.

Dansk-svensk samarbejde om lokale energifællesskaber

Roskilde Kommune deltager i projektet CommUnity Power, som skal gøre energifællesskaber til en konkret og anvendelig løsning i både Danmark og Sverige. Projektet er støttet af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og ledes af Gate 21.

I projektet arbejder Roskilde Kommune sammen med danske og svenske partnere om at undersøge, hvordan kommunen kan understøtte lokale energifællesskaber, blandt andet som planmyndighed, facilitator og mulig deltager med egne bygninger og energiforbrug. Målet er at skabe mere lokal forankring, bedre udnyttelse af vedvarende energi og nye muligheder for, at borgere og virksomheder kan tage aktiv del i den grønne omstilling.

Hvis du har en interesse i at indgå i et energifællesskab, kan du via denne side give en uforpligtende interessetilkendegivelse på energifællesskaber

Er du interesseret i et energifællesskab?

Hvis du overvejer at blive en del af et energifællesskab, kan du sende os en uforpligtende interessetilkendegivelse. Du forpligter dig ikke til at deltage.

Kontakt Klima- og Energiteamet

#ALLE TIDERS ROSKILDE