start på hovedindhold

Vejleder med stærke relationskompetencer søges til videreudvikling af Opgangsfællesskabet Rønnebærparken i Roskilde Kommune

Brænder du for den recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgere fra det 18. år? Ønsker du at støtte borgere i at kunne mestre eget liv? Og har du stærke samarbejdsevner i mødet med borgere, såvel som kollegaer? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Opgangsfælleskabet er en enhed i Individuelle forløb, som er en del af Borgerens Vej i Roskilde Kommune. Vores vision er at gøre den enkelte borgers vej til hjælp i kommunen mere sammenhængende og enkel. Derfor har vi skabt en fælles indgang, hvor vi samler tilbuddene på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Formålet er at gøre vejen til hjælp lettere for borgerne – med færre fagpersoner og en mere helhedsorienteret indsats.


Opgangsfællesskabet Rønnebærparken består af 17 lejligheder med separat lejekontrakt.
I opgangen samarbejder vi med borgere, der har en psykisk sårbarhed og sociale udfordringer.

Vi søger en kollega, der er initiativrig og nysgerrig, og som kan se sig selv understøtte fællesskab og facilitere aktiviteter. 
Du må gerne være kreativ og energisk – ligesom vi holder af humor i selskab med hinanden.
En del af vores daglige arbejde er at støtte borgerne individuelt indenfor SEL §85, og en ligeså stor del af opgaven er at få integreret borgerne i fællesskabet, og samarbejde om at iværksætte meningsfulde aktiviteter.
Der er forskellige sociale aktiviteter i løbet af ugen, f.eks. morgencafé og  aftencafé samt kreative fællesskaber. 

Opgangsfællesskabet har dagligt træffetider, hvor medarbejderne der er til stede tilbyder vejledning, støtte og sparring i forhold til hverdagens udfordringer. En væsentlig del af opgaven er ligeledes at understøtte sociale relationer og skabe ramme for meningsfulde fællesskaber, hvor borgerne oplever tilhørsforhold, medindflydelse og mulighed for aktiv deltagelse. Desuden arbejder vi med brobygning til civilsamfundet, herunder foreningsliv, fritidsaktiviteter, frivillige tilbud og kommunens egne tilbud.  
Dit daglige virke vil være vejledning med borgere individuelt eller i fællesskabet, samt at være bindeled mellem borger og civilsamfundet, ligesom vi også støtter borgerne i at komme i uddannelse og beskæftigelse.

Din primære arbejdstid er i dagtimerne, mandag til fredag. Dog forventes det, at du er fleksibel i forhold til at kunne arbejde til kl. 19, en-to gange om ugen.
Har du et ønske om at være praktikvejleder, er der også mulighed for det.


Om os

Vi er et ny etableret team, som er ved at lære hinandens faglighed og kompetencer at kende, hvilket betyder at vi er et team i bevægelse og udvikling - så for os er det vigtigt, at du ser dén proces som en del af det at udvikle et stærkt arbejdsfælleskab.
Vi er et team bestående af to pædagoger, en social-og sundhedsassistent og en pædagogstuderende. 

Vi kan garantere dig, at du bliver mødt af kollegaer, der er åbne og har lyst til at lære dig at kende – og at vi sætter en ære i at finde faglige løsninger sammen.
Vi arbejder med perspektivskifte som metode, og ser det som et redskab til, hvordan vi kan hjælpe os selv og hinanden med de følelser og dilemmaer, vi møder i vores arbejdsliv.

Vi afholder teammøder ugentligt, og har supervision med ekstern supervisor. Vi er opmærksomme på at ingen skal stå alene, og at vi er fælles om at løfte opgaverne.
Vi er en arbejdsplads med stor ledelsesopbakning og tillid til dine faglige vurderinger og sunde fornuft, samt fokus på trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.


Vi lægger vægt på: 

At du har erfaring med målgruppen
At du trives med at arbejde selvstændigt – samtidigt med, du er en teamplayer
At du har interesse for og erfaring med at skabe og understøtte fællesskaber
At du har overblik, er ansvarlig, mødestabil og bidrager med en positiv energi
At du har alm. kørekort

Vi forestiller os, at du har en baggrund som socialpædagog, SSA, socialrådgiver eller lign.

Kan du se dig selv blive vores kollega, og har du en vis erfaring med:

Borgere med komplekse sociale/psykiatriske udfordringer
Borgere der skal i job eller uddannelse
Borgere med autisme
Tydelig og respektfuld kommunikation både mundtligt og skriftligt
Stærke evner for samarbejde og en høj grad af mentaliseringsevne
Vejlede og dokumentere målrettet ud fra en bestilling

Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Løn og Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer, og aflønnes efter gældende overenskomst.

Stillingen er med opstart snarest muligt og senest d. 01.01.2027.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere information hos koordinator i Opgangen Pernille Korzen på telefonnummer: 23 42 82 13, eller afdelingsleder Maja Kølstrup på telefonnummer: 30 84 19 78. Send gerne en sms, så aftaler vi et tidspunkt at tale sammen.
Maja afholder ferie i uge 42 og Pernille afholder ferie i uge 43.

 
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 30.10.2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 5. november.

Inden ansættelse indhentes der straffeattest og referencer.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE