start på hovedindhold

Vært og Mulighedsguide til Midtpunktet i Roskilde Kommune

Brænder du for den recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgere fra 18 år og opefter?  Er du nysgerrig efter at koble fagområder på tværs af sundhed, social og beskæftigelsesområdet sammen i en tværgående indsats? Så læs videre!

I Roskilde Kommune har vi en vision om at gøre borgerens vej til kommunal hjælp mere sammenhængende og enkel. Derfor har vi skabt en fælles indgang, hvor vi har samlet tilbuddene på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Formålet er at gøre vejen til hjælp lettere for borgerne – med færre fagpersoner og en mere helhedsorienteret indsats.

I Midtpunktet er vi en central del af denne tilgang, og vi søger en faglig stærk og dedikeret medarbejder, der vil hjælpe os med at yde kompetent og respektfuld støtte til de borgere, der henvender sig til Midtpunktet.

Om Midtpunktet

I Midtpunktet kan du få rådgivning, vejledning og støtte til fællesskaber, boligsøgning, sociale og sundhedsmæssige spørgsmål, økonomi, kriser og job og uddannelse. Midtpunktet bemander vores fælles indgang med værter, der yder her og nu rådgivning. Vores værter afholder den afklarende samtale med borgere, hvor vi sammen tager hul på en plan for den fremtidige indsats. Midtpunktets medarbejdere er også mulighedsguides, som tilbyder helhedsorienteret støtte med udgangspunkt i et individuelt tilrettelagte forløb.

Midtpunktet er myndighed på en række forebyggende §§ på tværs af flere lovgivninger og har mulighed for at bevilge støtte og vejledning i en kortere periode. Derudover laver vi brobygning til kommunale tilbud, samarbejdspartnere og tilbud i civilsamfundet.

Midtpunktet henvender sig til borgere over 18 år, som har udfordringer med tilknytning til job og uddannelse, har brug for rådgivning om boligsøgning og økonomi, oplever ensomhed, psykiske eller sociale problemer, livskriser eller sygdom, har livstilsrelaterede sygdomme eller ønsker en sundhedssamtale, har brug for praktisk hjælp til selvbetjeningsløsninger eller ønsker sparring om tilbud i kommunen eller civilsamfundet.

Opgaverne i Midtpunktet kan f.eks. være:

  • Bemande vores fællesindgang som vært
  • Deltage i pasning af midtpunktets rådgivningstelefon  
  • Samtaler med borgere og pårørende
  • Være mulighedsguide i et borgerforløb
  • Bevillige forbyggende forløb og lave opfølgning

Vi tilbyder dig derudover:

  • Et spændende og afvekslende job i et stærkt fagligt miljø.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en spændende organisation  
  • En innovativ arbejdsplads der har fokus på nye muligheder og altid er i udvikling.
  • En fast, rummelig og fleksibel arbejdsplads.
  • Et team af dygtige og hjælpsomme kollegaer at løfte opgaverne sammen med, og hvor humøret er højt
  • Tværgående opgaveløsning i dagligdagen.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Hvilke kompetencer efterspørger vi:

Vi søger en kollega der møder på arbejdet med engagement og motivation til at gøre en aktiv forskel for borgerne – og som trives med at være i udviklingsprocesser og gå nye veje – sammen med os. Det er vigtigt, at vores kommende kollega kan arbejde professionelt og fagligt i relationsarbejde med tillid til borgerens ressourcer, samt er indstillet på et respektfuld samarbejde med de mange kolleger og samarbejdspartnere vi rækker ud til. Som person er du åben, inkluderende og god til at samarbejde og tager medansvar for den samlede opgaveløsning og trivslen på arbejdspladsen. 

Vi søger en kollega, der:

  • Har en udddannelse som Socialrådgiver, Formidler eller Socialpædagog og har relevant erfaring og efteruddannelse. 
  • Kan arbejde i et tværfagligt miljø og spille ind i den fælles løsning af opgaverne.
  • Relevant erfaring inden for det specialiserede voksen socialområde eller beskæftigelsesområdet, og den lovgivning der understøtter områderne.
  • Da vi ønsker en faglig stærk kollega, er relevant uddannelsesmæssige baggrund prioriteret.
  • Du er vant til at arbejde helhedsorienteret med afsæt i borgerens egne ønsker og mål.
  • Du har erfaring med psykosocial rehabilitering og recovery.
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og gerne med kendskab til et eller flere af følgende systemer; fasit, nexus og voksenudredningsmetoden.
  • Du skal have mod på at navigere i en travl hverdag, hvor dagens program hurtigt kan ændre sig ved pludseligt opståede opgaver.
  • Du formår at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, er systematisk med god evne til at skabe overblik over opgaver og arbejdsprocesser.

Løn og Ansættelsesforhold

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen er til besættelse 1. juli 2026.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfristen er 21. maj kl 12:00. Der afholdes samtaler d. 27. maj 2026

Flere oplysninger:

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Wittusen på tlf 2480 0689 eller mail: lonew@roskilde.dk 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE