Uddannet pædagog til Bella Lunas børnehave
Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børn i børnehavealderen?
Så er du måske den pædagog, vi søger til Børnehuset Bella Luna pr. 1. august 2026.
Hos os kommer tryghed først. Vi tror på, at børn først kan trives, udvikle sig, lære at indgå i fællesskaber, når de mødes af baseværdige voksne, der skaber ro, nærvær, tydelige ramme, og genkendelighed i hverdagen.
Vi søger derfor en uddannet pædagog, der kan være med til at skabe netop de rammer for børnene i Bella Luna.
Om Bella Luna
Bella Luna er et hyggeligt og omsorgsfuldt børnehus med plads til 26 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Hos os er tryghed fundamentet for det pædagogiske arbejde og for de fællesskaber, børnene indgår i.
Stillingen er med primær tilknytning til børnehaven, men vi arbejder som ét samlet hus med tæt samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave. Vi lægger vægt på at skabe en helhedsorienteret og genkendelig hverdag, hvor børnene mødes af voksne, der skaber tryghed, er tydelige og arbejder fagligt bevidst.
Vi udvikler løbende vores pædagogiske praksis gennem refleksion, sparring og et vedvarende fokus på børneperspektivet.
Vi søger en pædagog, der
- kan skabe trygge og stabile relationer til børnene
- kan sætte tydelige rammer og skabe ro og forudsigelighed i hverdagen
- arbejder mentaliserende og med blik for barnets perspektiv
- har fokus på både børnefællesskabet og det enkelte barns behov
- kan reflektere over egen praksis og sætte ord på faglige overvejelser
- tager ansvar og bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger
- møder hverdagen med engagement, overblik og positiv energi
Erfaring med børnehavebørn er en fordel, men vi lægger især vægt på din faglige tilgang, dine relationskompetencer og din evne til at skabe tryghed som fundament for børns trivsel, udvikling og læring.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med hjertevarme, humor og stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi kærre os om hinanden og af og til mødes efter arbejde.
- et hus, hvor tryghed og faglighed går hånd i hånd
- tæt samarbejde med engagerede kolleger
- løbende refleksion og udvikling af pædagogisk praksis
- betalt forberedelsestid fra 1. september 2026, fordelt efter opgaver.
Praktisk information
Tiltrædelse: 1. august 2026
Ansøgningsfrist: 18. juni 2026 kl. 12
Samtaler: Forventes afholdt i uge 26
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Margit Jørgensen på telefon 21 24 68 75.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vilkår er efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.