Tre rengøringsassistenter søges til Roskilde Kongres- & Idrætscenter
Roskilde Kongres- & Idrætscenter søger 3 stabile og servicemindede rengøringsassistenter til fastansættelse på 30 timer pr. uge med start 1. oktober.
Om jobbet
Du bliver en del af et team, der sikrer, at vores gæster, sportshold og konferencedeltagere møder et rent, trygt og velholdt Roskilde Kongres- & Idrætscenter hver dag.
Vi er en del af en koncern med flere adresser i Roskilde Kommune, og du bliver en del af en rengøringsgruppe på ca. 8-10 medarbejdere, der hjælper hinanden på tværs efter behov.
Dine opgaver:
- Rengøring af haller, foyer, omklædningsrum, toiletter, kontorer og møderum mm.
- Klargøring og oprydning før, under og efter arrangementer og idrætsaktiviteter
- Let vedligehold af rengøringsudstyr
Arbejdstid
- 30 timer pr. uge
- Arbejde i tidsrummet kl. 05.00 - 18.00 (efter vagtplan)
- Weekendarbejde hver 3.- 4. weekend
- Der kan forekomme enkelte aftenvagter i løbet af året
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- er mødestabil og ansvarlig
- er kvalitetsbevidst, har øje for detaljer og arbejder grundigt
- trives med fysisk arbejde
- er dansktalende og forstår både skriftlige og mundtlige instruktioner
- gerne har erfaring med rengøring - vi sørger for oplæring, hvis du ikke har
- det er en fordel at have kørekort
Vi tilbyder
- Fast stilling på 30 timer pr. uge (i alt 3 stillinger)
- Grundig oplæring i rutiner og udstyr
- Gode kolleger i et hus med mange forskellige aktiviteter
- En del af et team på ca. 8 - 10 rengøringsmedarbejdere på tværs af adresser
- Indgår i Roskilde Kongres- og Idrætscenters personalegruppe og tilhørende arrangementer
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster på området
Ansøgning og proces
Send din ansøgning og CV senest 7/8 2026 digitalt via Roskilde Kommunes hjemmeside.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i midt august, med ansættelse fra 1. oktober.
Der indhentes straffeattest samt reference ved ansættelse.
Spørgsmål?
Kontakt rengøringsleder Ole Sparvath
E-mail: os@rkic.dk, Mobil: +45 2475 5300