Studentermedhjælper med IT- og kommunikationskompetencer søges til barselsvikariat til Uddannelsesvejledningen i UngeGuiden
Er du studerende med interesse for IT, kommunikation og administration – og vil du bidrage til et stærkt samarbejde mellem Uddannelsesvejledningen, folkeskoler og det lokale erhvervsliv?
Uddannelsesvejledningen søger en studentermedhjælper (barselsvikar) til et spændende IT-projekt, der handler om at skabe overblik over praktikmuligheder for kommunens skoleelever.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Vedligeholdelse, opdatering og videreudvikling af indhold i et CMS på Roskilde Kommunes kommende praktikportal
- Generelt IT-arbejde i forbindelse med projektets digitale platforme
- Online formidling og kommunikation til målgrupperne (f.eks. virksomheder, skoler og elever)
- Understøttelse af og samarbejde med UngeGuidens erhvervsplaymaker, som har kontakter til virksomhederne
Dine kvalifikationer:
Vi ser for os, at du er studerende på en videregående uddannelse inden for IT, kommunikation og/eller administration. Du er nysgerrig, engageret, struktureret og rummelig, og du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige mennesker. Du tager helt naturligt initiativ og selvstændigt ansvar for opgaverne. Vi lægger vægt på, at du:
- Har kendskab til CMS-arbejde og webkommunikation, herunder grafiske opgaver
- Har generel IT-forståelse og kan sætte dig hurtigt ind i nye systemer
- Kommunikerer tydeligt og imødekommende med virksomheder, skoler, elever og øvrige samarbejdspartnere
- Skriver sikkert, effektivt og korrekt
Vi tilbyder:
Vores arbejdsplads er kendetegnet ved stærk faglighed, engagerede kollegaer og stor arbejdsglæde. Desuden er vi drevet af en lyst og vilje til at gøre en forskel for de unge, der søger rådgivning eller vejledning.
- Ansættelse 12-15 timer/uge med opstart 1. juni
- Fleksibel arbejdstid, der kan tilpasses dit studie
- Mulighed for at få erfaring med et konkret udviklingsprojekt i krydsfeltet mellem IT, kommunikation, uddannelse og arbejdspladser
- Et engageret og godt arbejdsmiljø i UngeGuiden
- Oplæring af vores nuværende studentermedhjælper
Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffe- og børneattest.
Arbejdsstedet er i UngeGuiden, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde (tæt på Roskilde Station)
Lyder det som noget for dig?
Så send os elektronisk din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) inden ansøgningsfristen d. 4. maj 2026 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 11. eller 12. maj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervsplaymaker Sille Larsen på 2152 1593 eller på sillel@roskilde.dk
Uddannelsesvejledningen er et team under UngeGuiden, Roskilde kommunale ungeindsats. Vi leverer vejledning om uddannelse og job for elever i grundskolen og op til de 29 år.
Læs mere om Uddannelsesvejledningen og UngeGuiden på https://ungeguiden.roskilde.dk/