start på hovedindhold

Skolesekretær ca. 25 timer ugentligt til specialskole i Roskilde

Vi søger en sekretær til Fjordskolen, afd. Lysholm, med ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.

Lysholm er en specialskole i Roskilde Kommune.

Der går 56 elever fordelt på 0. til 10. klasse på skolen. Vi er ca. 60 professionelle og engagerede ansatte – lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter/medhjælpere, fysio-/ergoterapeuter, skolesekretær og it-support.

Vores elever har generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, nogle har fysiske funktionsnedsættelser og psykiske handicap. Andre af vores elever har syndromer som fx Downs Syndrom, og en del af vores elever bruger kørestol.

Vores elever har ydermere forskellige udfordringer som fx ADHD, autisme, angst o. lign.

Fælles for dem alle er, at de – ligesom alle andre børn – først og fremmest er helt unikke, forskellige og skønne individer.

Vi søger en sekretær der kan indgå i et tæt samarbejde med den anden sekretær og ledelsen på Lysholm, så vi i hverdagen kan skabe de bedste rammer for vores skole.

Der vil desuden også være et samarbejde med sekretærerne på Hedevang, Fjordskolens anden afdeling.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med hjælpsomme, dygtige og imødekommende kolleger.

Og du har mulighed for selv at præge din arbejdsdag.

Jobbet

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Journalisering i eDoc/personalesager
  • Bestilling og opgaver vedrørende elev/skolekørsel
  • Kalenderindkaldelser i forbindelse med revisiterings- og statusmøder
  • Ferieplanlægning
  • Ad hoc opgaver

Der vil også være mulighed for at fordele opgaverne mere specifikt mellem sekretærerne på Lysholm efter ansættelse.

Din profil

  • Er kontoruddannet
  • Er serviceminded, udadvendt og trives med mange forstyrrelser i dagligdagen
  • Kan håndtere mange bolde i luften ad gangen
  • Kan arbejde selvstændigt, men også er en teamplayer
  • Har skoleerfaring eller erfaring fra lignende job
  • Fleksibel og frisk på nye opgaver
  • Sætter en ære i at betjene elever, forældre og andre samarbejdspartnere med respekt og godt humør
  • Erfaring med Office pakken

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til it-systemer som, KMD OPUS, TEA, eDoc og Trapeze.

Praktisk

Din arbejdsplads bliver på Fjordskolen, afd. Lysholm - som holder til på Hydehøj 5, 4000 Roskilde.

Læs mere på: https://lysholm.aula.dk 

Arbejdstid: Der er mulighed for flextid

Du bliver skoleansat. Din årsnorm bliver fordelt på de uger hvor skolen har åbent samt forberedelsesdage for det pædagogiske personale, som svarer til ca. 41 uger, med en ugentlig arbejdstids på ca. 27 timer.

Ansøgning sendes via linket i denne annonce senest mandag d. 15. juni kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 22. juni fra kl. 13.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Skolesekretær Gitte Krogh Larsen, Tlf. 46317310
Afdelingsleder Nina Thinggaard, Tlf.: 24524159
Afdelingsleder Maria Assing, Tlf.: 23206655

Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE