start på hovedindhold

Ressourceorienteret naturpædagog til Børnehuset Knolden

Pædagog med fokus på natur, udeliv og læringsmiljøer søges til Børnehuset Knolden

Brænder du for at hoppe i vandpytter, tænde bål og tage børnene med på opdagelse i naturen?

SÅ er du måske vores nye pædagog!

Vi søger en pædagog der vil være med til at skabe en hverdag fyldt med natur, tryghed, leg og stærke fællesskaber.

Børnehuset Knolden er beliggende i naturskønne Himmelev, og er en del af Område Midtøst. Vi samarbejder aktivt med de fem øvrige institutioner i vores område, bl.a. i læringsgrupper og forskellige udviklingsprojekter. 

I Børnehuset Knolden har vi 74 børn, fordelt på to aldersintegrerede vuggestuer og tre børnehavegrupper.

Vi er et børnehus med et stort engagement, god stemning og plads til grin i hverdagen.

Vi er særligt optaget af leg, natur og udeliv - både i forhold til det enkelte barn og det store fællesskab. Vi samarbejder bredt med lokalmiljøet, blandt andet Bernadottegården, Vikingeskibsmusset og Bogbussen

Derfor søger vi en pædagog, der har lyst til at indgå aktivt i legen og være nysgerrig på naturens og legens betydning for børns udvikling, trivsel, læring.

Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed som en styrke og som en naturlig del af brede børnefællesfællesskaber. Vi er optaget af at sikre en god pædagogisk praksis, hvor grænserne mellem almen og specialpædagogik udviskes i mødet med det enkelte barn og børnegruppe.

I Roskilde Kommune er det politisk prioriteret, at alle huse tildeles forberedelsestid. Forberedelsestiden skal give medarbejderne mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven, og samtidig skabe bedre rammer for den faglige udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – uden at gå på kompromis med børnetid og normering.

Vi anvender og arbejder systematisk med sprogtrappen, som redskab til at følge børnenes udvikling og til at kvalificere vores pædagogiske arbejde. Dette gør vi for at kunne tilrettelægge læringsmiljøer, der understøtter det enkelte barns sproglige deltagelse og udvikling, og for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem hele dagen.  

Vi søger en kollega der: 

  • Arbejder ressourceorienteret og ser børns forskellighed som en styrke
  • Har lyst til at arbejde systematisk og struktureret med pædagogisk udvikling og refleksion
  • Er nysgerrig på natur, udeliv og leg som pædagogisk greb
  • Ser legepladsen som et vigtigt læringsrum
  • Kan bidrage til inkluderede læringsmiljøer og brede børnefællesskaber
  • Har fokus på kerneopgaven og på hvordan vi hele tiden kan udvikle og forbedre vores praksis
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med forælde, kolleger og lokalmiljø

Det får du:  

  • Forberedelsestid
  • Gode kollegaer med høj faglighed, højt humør og fokus på godt arbejdsmiljø
  • En masse friske, nysgerrige, sjove og skønne børn
  • Spændende og udviklende projekter der kobler teori og praksis
  • Mulighed for pædagogisk udvikling, både praktisk og teoretisk

Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Christensen på tlf. 2490 6495, eller på e-mail: betinac@roskilde.dk .

Arbejdstiden er 35-37 timer ugentligt.

Straffe- og børneattest samt referencer indhentes inden ansættelse. Løn forhandles efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist: d. 14 august 2026 kl 12.00.

Samtaler: Vi forventer at holde samtaler d. 19 august 2026

Tiltrædelse efter aftale.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE