start på hovedindhold

Pædagogisk Leder til Børnehuset Vanddråben

Vil du stå i spidsen for et børnehus med høj faglighed, stærke fællesskaber og engagerede medarbejdere? Og motiveres du af at sætte en tydelig og strategisk retning i tæt samarbejde med børn, medarbejdere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere?

Børnehuset Vanddråben søger en ambitiøs, engagerende og samarbejdende pædagogisk leder, som kan varetage den daglige ledelse og samtidig have et helhedsorienteret blik for husets fortsatte udvikling.

Du bliver leder for en integreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, normeret til 26 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn.

Vanddråben ligger i Trekroner i naturskønne omgivelser, som giver gode muligheder for at inddrage naturen og lokalsamfundet i det pædagogiske arbejde. Vores fælles afsæt er børns trivsel, udvikling, læring og dannelse, og vi arbejder målrettet for at skabe stærke, inkluderende og udviklende fællesskaber.

Din opgave som pædagogisk leder

Som pædagogisk leder skal du være tæt på den pædagogiske praksis og samtidig kunne arbejde strategisk med Vanddråbens udvikling. Du skal skabe sammenhæng mellem kommunens og områdets fælles retning, husets faglige mål og medarbejdernes daglige arbejde.

Du får ansvar for at:

  • sætte en tydelig og ambitiøs faglig retning og følge beslutninger og indsatser til dørs
  • udøve synlig, nærværende og engagerende ledelse tæt på børn, medarbejdere og forældre
  • skabe følgeskab gennem involvering, dialog og tydelig kommunikation
  • understøtte medarbejdernes faglige udvikling og den fortsatte udvikling af den pædagogiske praksis
  • arbejde strategisk og helhedsorienteret med blandt andet faglig kvalitet, organisering, arbejdsmiljø og ressourcer
  • styrke det tværfaglige samarbejde og skabe sammenhæng i indsatserne omkring børnene
  • inddrage forældre og lokalsamfund som aktive medspillere i børnehusets hverdag og udvikling.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog og har en diplomuddannelse i ledelse eller er indstillet på at tage den
  • er en synlig, nærværende og samarbejdende leder med stærke relationskompetencer
  • har en engagerende ledelsesstil, som skaber motivation, mening og følgeskab
  • kan omsætte strategiske mål til tydelige prioriteringer og konkret pædagogisk praksis
  • arbejder helhedsorienteret og har blik for sammenhængen mellem børn, medarbejdere, forældre, organisation og lokalsamfund
  • kan sætte en ambitiøs faglig retning og følge indsatser til dørs
  • involverer medarbejderne og giver plads til faglige perspektiver, refleksion og medansvar
  • understøtter høj pædagogisk kvalitet og medarbejdernes udvikling af praksis
  • inddrager forældrene aktivt i husets hverdag og udvikling
  • har blik for mulighederne i lokalsamfundet og kan bringe dem i spil i læringsmiljøerne
  • kommunikerer tydeligt, respektfuldt og tillidsvækkende med medarbejdere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig lederstilling med stor indflydelse på Vanddråbens udvikling
  • en kompetent og engageret medarbejdergruppe, som værdsætter faglighed, nærvær og samarbejde
  • mulighed for at arbejde både praksisnært, strategisk og helhedsorienteret med pædagogisk ledelse
  • et ambitiøst og velfungerende ledelsesteam med en høj grad af psykologisk tryghed
  • lederteammøder hver 14. dag med fokus på sparring, feedback og faglig udvikling
  • tæt samarbejde med områdeleder, pædagogisk konsulent og forvaltning
  • administrativ støtte fra områdeleder og et professionelt sekretariat
  • en målrettet introduktionsplan og obligatoriske kurser for nye ledere.

Et stærkt og samarbejdende ledelsesfællesskab

Vanddråben er en del af Område Øst, som består af syv daginstitutioner, en basisgruppe og specialinstitutionen Bjerget. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en områdeleder.

Vi prioriterer fælles udvikling, strategisk koordinering, faglig sparring og en åben feedbackkultur. Som pædagogisk leder bliver du derfor både leder af dit eget børnehus og en aktiv del af områdets samlede ledelse. Vi forventer, at du bidrager engageret og samarbejdende til de fælles løsninger og har blik for helheden – til gavn for områdets børn, familier og medarbejdere.

Stærke fællesskaber for alle børn

I Roskilde Kommune arbejder vi ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor børns forskellighed ses som en styrke. Målet er, at alle børn oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet og får reelle muligheder for at deltage.

Derfor har vi et tydeligt pædagogisk og ledelsesmæssigt fokus på inkluderende læringsmiljøer og brede børnefællesskaber. Det kræver en leder, som kan arbejde vedholdende og helhedsorienteret og skabe et stærkt samarbejde mellem medarbejdere, forældre, tværfaglige fagpersoner og øvrige aktører omkring børnene.

  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og aftale med den relevante faglige organisation.
  • Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelsen.
  • Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027.
  • Første samtale afholdes 30. oktober 2026, og anden samtale 9. november 2026. Begge samtaler finder sted om eftermiddagen.
  • Der gennemføres en adfærdsanalyse mellem første og anden samtale.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Områdeleder Kit Andersen på 20 49 50 27
  • Leder Helle Jørgensen på 24 96 30 12

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE