Pædagogisk assistent til Børnehuset Sct. Hans Gade
I børnehuset Sankt Hans Gade søger vi en pædagogisk assistent til børnehaven fra 1. september 2026. Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Vi drømmer om at få en ny kollega, der ligesom os, brænder for at give børnene verdens bedste dag i deres børnehave og vuggestue. Vi drømmer om at få en ny kollega, der glædes ved at lege og synge med børene og som synes det er det fedeste, når man kan fange børns nysgerrighed og kreativitet. Vores nye kollega ved at børn har brug for struktur, genkendelighed og voksne, der er gode til at guide og inspirere – og vores nye kollegaer ved at børn har brug for voksne, der er nærværende, inspirerende, gode til at lege og som giver nogle gode kram.
Kan du kende dig selv i dette – er det måske dig, vi leder efter.
Vi kan tilbyde:
- En personalegruppe, hvor vi er gode til at samarbejde med hinanden og hvor trivslen er høj.
- En bredt sammensat personalegruppe.
- En god og stabil ledelse.
- En personalegruppe med ICDP uddannelse.
- Et hus med en tydelig ramme for det pædagogiske arbejde og med høj grad af medindflydelse på den pædagogiske hverdag.
- En institution med en fantastisk beliggenhed i naturskønne omgivelser, som havnen, kællingehaven, skoven, Byparken mm.
- Et hus, hvor vi mener, at en god pædagogisk atmosfære er altafgørende for at børn kan føle sig trygge, trives og udvikle sig.
- En personalegruppe, der øver sig i at lege.
Vi søger en pædagog assistent der:
- Møder børn og voksne med varme og smil, og som holder af at gå på opdagelse sammen med børn.
- Er stærk i relations arbejdet og arbejder ud fra et ressource orienteret børnesyn.
- Der forstår vigtigheden af legen og tør sætte sig selv i spil i legen.
- Tager ansvar for at planlægge pædagogiske aktiviteter– alene eller sammen med kollegaer.
- Arbejder struktureret, og som forstår at navigere om, når børnene kalder på noget andet.
- Tager børn, forældre og kollegaer alvorligt og gør dig umage for at samarbejde om det fælles mål.
Praktisk om os:
Hans Gade er en 0-6 års institution. Børnehuset har 33 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. Vi er beliggende på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde. Vi er en del af Område Vest, som består af syv børnehuse med en områdeleder.
Personalet i Børnehuset Sankt Hans Gade består af 10 pædagoger, syv pædagogmedhjælper, en pædagogstuderende, en kostfaglig eneansvarlig og en pædagogisk leder.
For yderligere information, besøg vores hjemmeside: https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/familie-og-born/dagtilbud/sankt-hans-gade-bornehus/
Ansøgningsfrist: 10. juli 2026
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte fungerende leder Gitte Brouer Dalsgaard på telefon 24968812.
Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgningen sendes via linket i stillingsopslaget.