Pædagogisk assistent eller medhjælper søges til Børnehuset Hyldebo i Gadstrup
Har du lyst til at være en del af noget større - et børnehus i et lokalsamfund, hvor vi dyrker fællesskab og børneglæde!?
Børnehuset Hyldebo i Gadstrup søger en pæd. Ass./pædagogmedhjælper, både til børnehaven og vuggestuen 32-37 t/uge med tiltrædelse 1. oktober eller snarest derefter.
Børnehuset Hyldebo er et integreret børnehus med 24 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn, og en blandet og forholdsvis ny og yngre personalegruppe, med 15 ansatte.
Til børnehaven søger vi:
En pæd.ass./medhjælper, der sammen med stuens øvrige personale (2 pædagoger + en ass.), vil være med til at skabe et glædesfyldt børneliv for stuens børn, med et personligt engagement, en positiv energi, og en evne og lyst til at tage fat, der hvor der er brug for dig!
Til vuggestuen søger vi:
En pæd.ass./medhjælper, der sammen med vuggestuens øvrige personale, finder det meningsfuldt at skabe en tryg og udviklende hverdag for de mindste, igennem hverdagsrutiner, leg og omsorg, og forstår det betydningsfulde samarbejde med forældrene!
Børnehuset Hyldebo er en daginstitution der ønsker at spille en væsentlig rolle i byens fællesskab, igennem omsorgsfulde relationen til børnene og deres familier. Med stærke traditioner, som lysmorgen, forældrekaffe og fester arrangeret af Hyldebos venner, ønsker vi at være en daginstitution hvor alle børn og deres familier, oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn, gennem et ressourceorienteret børnesyn.
Stærke fællesskaber er en del af Roskilde kommune strategi, hvor børn skal trives, udvikles og lære nyt hver dag, og de stærke fællesskaber er fundamentet for dette.
Fællesskab er også, når køkken-Mette tryller med både korn og bønner, og vi dyrker både mad-mod, bål-dage og børnedemokrati.
I Hyldebo, har vi på alle måder fællesskabet og samarbejdet i fokus, både omkring børn og aktiviteter, og på tværs af afdelinger og af stuer.
Derfor ønsker vi os af dig:
- At du kan og har lyst til at samarbejde med os alle, og vil bidrage til vores fællesskab.
- At du er fleksibel og kan arbejde i hele huset, ved behov.
- At du kan tage fat og tage initiativ
- Ikke er bange for at spørge og at få besked.
- At du er stabil.
Vi vil til gengæld tilbyde dig:
- Engagerede, glade og omsorgsfulde kollegaer, der vil hinandens bedste.
- En arbejdsplads der vægter arbejdsmiljøet højt, med fokus på at balancere arbejdsliv og privatliv.
- En arbejdsplads hvor psykologisk tryghed for medarbejderne, er en stor prioritet for lederen.
- Betalt forberedelsestid til alle medarbejdere.
Din alder er underordnet, men vi ser gerne at du har noget erfaring med børn.
Det vil være rigtig rart, hvis du vil komme og besøge os, se huset, og måske få svar på nogle af dine spørgsmål med det samme.
Kontakt Pædagogisk leder Karin H Houman tlf: 4017 9805
Ansøgningsfristen er torsdag d. 17.september kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.