Pædagog/håndværker søges til ITC Københavnsvej i Roskilde
Pædagog/Håndværker: kom og bliv vores nye kollega i et meningsfuldt arbejdsfællesskab for psykisk sårbare voksne.
Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af et rart, sjovt og udviklende arbejdsfællesskab på Københavnsvej 266 i Roskilde.
Lidt om os – og om dig:
Montage & Pakkeri er en beskyttet arbejdsplads for voksne med medfødt/erhvervet hjerneskade, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og/eller psykisk sårbarhed. Vi brænder alle sammen for at bidrage til at skabe et godt arbejdsliv for, og sammen med, borgerne. Det vigtigste for os er derfor, at du altid har fokus på borgernes trivsel, arbejdsidentitet og arbejdsglæde.
Du er uddannet pædagog, håndværker eller værkstedsassistent. Du må meget gerne have kendskab til/erfaring fra pædagogisk arbejde med borgergruppen – og evt. erfaring fra §103-området.
Vi tilbyder bl.a.:
- En arbejdshverdag med stor rummelighed, mange smil og med respekt for forskelligheder.
- En arbejdsplads med stort engagement og faglig stolthed – og hvor vi løfter i fællesskab.
- En kollegagruppe, der både værdsætter og praktiserer ordentlighed og åben dialog i vores samarbejde.
- Vi er pædagoger og håndværkere, og vi er et trygt, socialt arbejdsfællesskab.
Vi beskæftiger ca. 40 mennesker, som løser forskellige monterings- og pakkeopgaver for flere virksomheder. Vi holder til i 3 pavilloner på Københavnsvej i Roskilde, hvor der også findes andre tilbud til mennesker med særlige behov.
Vores kerneopgave er at skabe et meningsfuldt, udviklende og socialt arbejdsfællesskab til/med borgergruppen, som på forskellig vis er udfordret eller sårbare, - og som hver især har behov for støtte og hensyntagen i arbejdshverdagen.
Vores faglige tilgang tager afsæt i en neuropædagogisk forståelsesramme, der udmøntes i praksis gennem recovery-orienteret rehabilitering og den motiverende samtale.
Vores beskyttede beskæftigelse består pt. af 4 forskellige tilbud, hhv Montage & Pakkeri, Metalværksted, Ejendomsservice samt Bibliotekscafé.
I vores beskæftigelsestilbud er vi undervejs med flere nye udviklingstiltag – du skal derfor have lyst til at være en del af denne udviklingsproces, og være indstillet på at nye arbejdsopgaver/-funktioner kan blive aktuelt.
Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger i dagtimerne ml. kl. 7.30 og 15.30.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, hvilket bl.a. betyder, at du, som håndværker vil blive ansat som værkstedsassistent med faglig uddannelse.
Der indhentes referencer og straffeattest ved ansættelse.
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfrist: 13. august 2026 kl. 9.00 – eksamensbevis/svendebrev bedes vedlagt ansøgning.
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt onsdag 19. august.
En evt. 2. samtale-runde afholdes mandag 24. august.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Sørensen på 3091 3027 – Pga. ferielukning kan du tidligst ringe fra og med mandag 27. juli.
Vi glæder os til at høre fra dig.