start på hovedindhold

Pædagog søges til Børnehuset Troldhøj

Bliv en del af et børnehus, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd.

Brænder du for relationer, faglighed og stærke børnefællesskaber? Og ønsker du at være en del af et hus, hvor dine ideer bliver hørt, og hvor vi udvikler os sammen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. januar 2027.

Som pædagog i Troldhøj bliver du ikke ansat til at passe ind i en færdig kasse. Du bliver ansat, fordi vi tror på, at dygtige pædagoger udvikler den pædagogiske praksis sammen. Vi søger derfor en kollega der har lyst til at sætte sit præg på vores børnehus og være med til at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives.

Et børnehus med nærvær, medbestemmelse og stærke fællesskaber

Børnehuset Troldhøj er et integreret børnehus, fordelt på to matrikler, med omkring 46 børnehavebørn og 32 vuggestuebørn. Vi er et hus, hvor der er stor fokus på leg og bevægelse da vi tror på at børn er skabt til at bevæge sig. Derfor stopper vi heller ikke børn i bevægelse. Vi har klatrevægge i både vuggestuen og i børnehaven, vores borde kan slås op, så stuerne indbyder til leg, bevægelse og små læringsmiljøer. Vi bruger udelivet aktivt hver dag – både på legepladsen, omkring bålet, i vores udeværksted og på ture i nærområdet. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer, mindre fællesskaber og et miljø, hvor de oplever sig som værdifulde deltagere.

Mere end et job – et stærkt fagligt fællesskab

I Børnehuset Troldhøj tror vi på, at de bedste rammer for børn skabes af engagerede voksne, der samarbejder, reflekterer og udvikler sig sammen.

Hos os bliver du en del af en personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og prioriterer et godt arbejdsmiljø med plads til både faglige drøftelser og grin i hverdagen.

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor alle børn mødes med nysgerrighed, anerkendelse og høje forventninger. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan – og at det er vores ansvar at skabe de bedste betingelser for deres trivsel, udvikling og deltagelse.

Vi tror også på, at glade medarbejdere skaber de bedste rammer for børnene. Derfor prioriterer vi nærværende ledelse, et godt arbejdsmiljø og plads til både faglighed, sparring og humor i hverdagen. Vi ønsker, at du går hjem med følelsen af at have gjort en forskel – og med lyst til at komme igen i morgen.

Hos os får du mulighed for at…

  • Være med til at udvikle den pædagogisk praksis
  • Planlægge, gennemføre og evaluere meningsfulde læringsmiljøer
  • Arbejde med stærke børnefællesskaber og pædagogik der skaber deltagelsesmuligheder for børnene
  • Bruge vores store kuperede legeplads, udeværksted og nærområdet som naturlige læringsrum i hverdagen
  • Indgå i et tæt og anerkendende samarbejde med børn, forældre og kollegaer
  • Sætte dit eget faglige præg på hverdagen.

Vi udvikler os sammen

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn. I 2027 skal vi alle uddannes i ICDP, så vi står på et fælles fundament for vores arbejde med relationer, samspil og den voksnes betydning for barnets udvikling.

Vi er et børnehus i udvikling, hvor vi tør afprøve nye ideer, reflekterer over vores praksis og har en fælles ambition om hele tiden at blive lidt bedre – til gavn for både børn og kollegaer.

Derudover prioriterer vi:

  • Faglig sparring
  • Refleksion over praksis
  • Vidensdeling
  • Udvikling af vores pædagogiske kvalitet

Vi tror på, at vi bliver bedre, når vi lærer sammen.

Vi søger en pædagog, som …

  • Er uddannet pædagog
  • Er nysgerrig og fagligt reflekterende
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at skabe relationer til både børn, forældre og kollegaer
  • Har lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet og udviklingen af huset

Vi kan tilbyde dig;

  • Forberedelsestid hver uge – Med bloktid kan du selv bestemme hvornår du vil bruge dine timer
  • Plads til faglighed og nærvær – Skab en tryg, struktureret og inspirerende hverdag for børnene
  • Et varmt fællesskab - En kultur hvor børn, forældre og medarbejder føler sig set og værdsat
  • Gode fysiske rammer – Et hus der giver plads til bevægelse, både ude & inde, og hvor der arbejdes med risiko fyldt leg.
  • Stærke traditioner og rum for idéer – Vi værner om det, der fungerer, og elsker nye input

Derfor skal du vælge Troldhøj

Hos os får du:

  • Et børnehus, hvor alle kender hinanden
  • Høj grad af medbestemmelse og indflydelse på den pædagogiske retning
  • En ledelse, der prioriterer dialog og sparring
  • Tid til faglige refleksioner og udviklinger
  • Et personale, der hjælper hinanden og løfter i flok
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og fælles ansvar

Kom og mærk stemningen

Vi ved, at du som pædagog har mange muligheder. Derfor håber vi, at du har lyst til at komme forbi og opleve stemningen i Troldhøj, før du beslutter dig. Vi viser gerne huset frem og tager en uforpligtende snak om jobbet. Måske er Troldhøj det sted, hvor du skal sætte dit næste faglige aftryk. Ring eller skriv, hvis du har lyst til at komme forbi til en rundvisning og/eller en snak, inden du søger. Kontakt konstitueret leder Ulla Gottschalck på 46 31 49 20 .

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: d. 6. november.

Samtaler afholdes løbende i november måned.

 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE