start på hovedindhold

Pædagog søges til Børnehuset Troldhøj

Vi søger en varm, nærværende og engageret pædagog, der har lyst til at blive en del af Troldhøj og være med til at skabe en tryg, rolig og spændende hverdag for børnene. Hos os vægter vi nærvær og fællesskab højt, og vi leder efter en kollega, der både kan bidrage til det kendte – og samtidig har mod på at komme med nye idéer.

Brænder du for at skabe den bedste hverdag for børnene? Brænder du for pædagogisk udvikling, og et sted med plads til udvikling og egne idéer? Er du nyuddannet eller har du masser af erfaring? Er du mand eller kvinde, det er ikke afgørende. Måske er DU vores nye kollega i Troldhøj?

Vi søger en pædagog på 33 - 37 timer i en fast stilling, med start den 1 september 2026, eller snarest derefter.

Vi forestiller os, at du;

  • Trives i et fysisk aktivt hus, hvor vi bruger kroppen i hverdagen og har en pædagogik, der understøtter bevægelse, motorik og fællesskab
  • Har lyst til at deltage aktivt i vores udeværksted, på cykelture, på legepladsen, ture o.m.m.
  • Er uddannet pædagog og brænder for børneområdet
  • Er nærværende, omsorgsfuld og tydelig i relationen til børnene og kan skabe ro og struktur i hverdagen
  • Trives i teamsamarbejde og bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab og en faglig udvikling i huset

Vi kan tilbyde dig;

  • Forberedelsestid hver ugeMed bloktid kan du selv bestemme hvornår du vil bruge dine timer
  • Plads til faglighed og nærvær – Skab en tryg, struktureret og inspirerende hverdag for børnene
  • Et varmt fællesskab - En kultur hvor børn, forældre og medarbejder føler sig set og værdsat
  • Gode fysiske rammerEt hus der giver plads til bevægelse, både ude & inde, og hvor der arbejdes med risikofyldt leg.
  • Stærke traditioner og rum for idéerVi værner om det, der fungerer, og elsker nye input

Dine ansvarsområder;

  • Pædagogisk arbejde i hverdagen – struktur, leg læring og trivsel
  • Relations-og trivselsarbejde – støtte børnenes fællesskaber og arbejde med inkluderende pædagogik
  • Samarbejde med forældre – tryg og tillidsfuld kommunikation
  • Teamsamarbejde – planlægge, evaluere og udvikle aktiviteter sammen med kollegaer

Børnehuset Troldhøj er en del af område Roskilde Vest, som består af 7 daginstitutioner med fælles områdeleder Mia Louise Tjørved Jeppesen. Vi har 32 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Vi ligger 5 km fra Roskilde i dejlige omgivelser, tæt på sø og skov.

Vi vil rigtig gerne tilbyde en rundvisning hvor vi kan vise dig Troldhøj, og du kan høre mere om vores pædagogik og ståsted, samt vores visioner for fremtiden.

Løn-og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved evt. ansættelse indhentes straffe-og børneattest, samt tages referencer.

Har du spørgsmål eller ønsker du en rundvisning kan du kontakte afd. Leder Ulla Gottschalck på tlf; 4631 4920 eller besøg vores hjemmeside; www.troldhoej.roskilde.dk.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 3 august 2026 inden kl. 12:00. 

 

BEMÆRK: Samtaler vil finde sted løbende

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE