start på hovedindhold

Pædagog søges til Børnehuset Skrænten

– Bliv en del af et børnehus, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd.

Brænder du for relationer, faglighed og stærke børnefællesskaber? Og ønsker du at være en del af et hus, hvor dine ideer bliver hørt, og hvor vi udvikler os sammen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1/9 eller efter aftale.

Som pædagog i Skrænten bliver du ikke ansat til at passe ind i en færdig kasse. Du bliver ansat, fordi vi tror på, at dygtige pædagoger udvikler den pædagogiske praksis sammen. Vi søger derfor en kollega der har lyst til at sætte sit præg på vores børnehus og være med til at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives.

 

Et børnehus med nærvær, medbestemmelse og stærke fællesskaber

Børnehuset Skrænten er et integreret børnehus med omkring 59 børn fordelt på tre stuer. Vi holder til i et charmende, ældre hus på en stor, kuperet grund med gamle træer, mange små læringsmiljøer og en legeplads, der indbyder til leg, bevægelse og nysgerrighed. Vi bruger udelivet aktivt hver dag – både på legepladsen, omkring bålet og på ture i nærområdet. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer, mindre fællesskaber og et miljø, hvor de oplever sig som værdifulde deltagere.

 

Mere end et job – et stærkt fagligt fællesskab

I Børnehuset Skrænten tror vi på, at de bedste rammer for børn skabes af engagerede voksne, der samarbejder, reflekterer og udvikler sig sammen.

Hos os bliver du en del af en personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og prioriterer et godt arbejdsmiljø med plads til både faglige drøftelser og grin i hverdagen.

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor alle børn mødes med nysgerrighed, anerkendelse og med øje for deres deltagelsesmulighed. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan – og at det er vores ansvar at skabe de bedste betingelser for deres trivsel, udvikling og deltagelse.

Vi tror også på, at glade medarbejdere skaber de bedste rammer for børnene. Derfor prioriterer vi nærværende ledelse, et arbejdsmiljø med fokus på den psykologisk tryghed og plads til både faglighed, sparring og humor i hverdagen. Vi ønsker, at du går hjem med følelsen af at have gjort en forskel – og med lyst til at komme igen i morgen.

Hos os får du mulighed for at…

  • Være med til at udvikle den pædagogisk praksis
  • Planlægge, gennemføre og evaluere meningsfulde læringsmiljøer
  • Arbejde med stærke børnefællesskaber og pædagogik der skaber deltagelsesmuligheder for børnene
  • Bruge vores store kuperede legeplads, bålhytte, bjælkehytte, køkkenhave og nærområdet som naturlige læringsrum i hverdagen
  • Indgå i et tæt og anerkendende samarbejde med børn, forældre og kollegaer
  • Sætte dit eget faglige præg på hverdagen.

Vi udvikler os sammen

Vi skal til at starte et fælles ICDP-forløb op, hvor vi styrker vores arbejde med relationer, samspil og den voksnes betydning for barnets udvikling.

Derudover er vi et børnehus i udvikling, hvor vi tør afprøve nye ideer, reflekterer over vores praksis og har en fælles ambition om hele tiden at blive lidt bedre – til gavn for både børn og kollegaer.

Derfor prioriterer vi:

  • Faglig sparring
  • Refleksion over praksis
  • Vidensdeling
  • Udvikling af vores pædagogiske kvalitet

Vi tror på, at vi bliver bedre, når vi lærer sammen.

 

Vi søger en pædagog, som …

  • Er uddannet pædagog
  • Er nysgerrig og fagligt reflekterende
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at skabe relationer til både børn, forældre og kollegaer
  • Har lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet og udviklingen af huset

 

Derfor skal du vælge Skrænten

Hos os får du:

  • Et hyggeligt lille børnehus, hvor alle kender hinanden
  • Mulighed for medbestemmelse og indflydelse på den pædagogiske retning
  • En ledelse, der prioriterer dialog og sparring
  • Tid til faglige refleksioner og udviklinger
  • En personalegruppe, der hjælper hinanden og løfter i flok
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og fælles ansvar

 

Kom og mærk stemningen

Vi ved, at du som pædagog har mange muligheder. Derfor håber vi, at du har lyst til at komme forbi og opleve stemningen i Skrænten, før du beslutter dig. Vi viser gerne huset frem og tager en uforpligtende snak om jobbet. Måske er Skrænten det sted, hvor du skal sætte dit næste faglige aftryk. Ring eller skriv, hvis du har lyst til at komme forbi til en rundvisning og/eller en snak, inden du søger.

Kontakt pædagogisk leder Patrik Bihlet på 46 31 49 01 eller 51 21 09 48 (p.s. jeg er på ferie i uge 28, 29 og 30 - men man kan sagtens få en rundvisning af det øvrige personale).

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: d. 14. august 2026, kl. 12.

Samtaler afholdes: vi afholder samtaler løbende.

 

Har du lyst til at blive en del af Skrænten, så glæder vi os til at høre fra dig.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE