start på hovedindhold

Østervangsskolen søger en lærer til matematik mv. i indskolingen

Vi har en stilling klar i vores indskoling med udgangspunkt i matematik, og ellers almindelige indskolingsfag. Stillingen er fast og på fuld tid – men deltid vil også kunne aftales. Stillingen er ledig til besættelse 1/8 2026. Hvilke andre fag du byder ind med er mindre vigtigt. Det er vigtigt at du kan klasseledelse – og er indstillet på et tæt teamsamarbejde med lærere og pædagoger, da et tæt og professionelt teamsamarbejde er kernen i vores arbejde fordi skole er noget vi laver sammen.

Østervangsskolen runder næste år de 600 elever, har ca. 80 medarbejdere, er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrinsafdeling og en udskolingsafdeling med tre talentklasser i musik og to gruppeordninger for børn med angst/skolevægring. Derudover er vi nu i gang med at udvikle mellemformer der kommer til at dække alle skolens trin.

På skolen bliver du en del af stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus. Vi arbejder mod at blive gode til at arbejde sammen som professionelle. Vi prøver at være en skole, hvor man ikke er alene med det der er svært. Du vil møde en skole, hvor der er plads til både hoved og krop. Vi prioriterer de kreative-innovative og musiske elementer højt og vi ved, at netop vores styrke her er en del af grundlaget for vores stærke faglige profil.  

En grundsætning på Østervangsskolen er, at ”det skal give mening”. Både ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger og i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde.

Østervangsskolen er en by-skole i grønne omgivelser, og en skole, hvor der er en god tone mellem børn og voksne.  Vi har rigtig meget fokus på at møde de udfordringer folkeskolen står i i disse år – og vi forventer at du vil bidrage ind i det. Østervangsskolen er en arbejdsplads, som er kendetegnet ved

  • en høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation,
  • støttende kolleger og ledelse
  • stor diversitet – både blandt børn og voksne
  • tæt professionelt samarbejde
  • interesserede børn og forældre


Vi leder efter dig som vil børn noget.  

Stillingen er ledig fra 1/8 2026. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst. Du kan få flere oplysninger ved at ringe til indskolingsleder Esben Buhl – tlf. 2423 0794, eller skoleleder Anders Ramsing på tlf.: 4030 6567.

Ansøgningsfrist søndag d. 10/6 – 2026 kl. 23.59. Ansættelsessamtalerne afvikles løbende.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest, ligesom ansættelse vil være betinget af en positiv reference. Se mere om skolen på vores hjemmeside https://ostervangsskolen.aula.dk/   

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE