Omsorgs- og pædagogmedhjælper til Alle Tiders Højskole
Alle Tiders Højskole søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper 30 timer pr. uge.
Vi er et dagaktivitetstilbud under §104, som tilbyder borgere fra 18 år med særlige behov et lærende og socialt fællesskab.
Hos os arbejder vi i et recovery-orienteret og rehabiliterende perspektiv i samarbejde med borgerne.
Alle Tiders Højskole tager udgangspunkt i almen kulturel dannelse ud fra borgerens interesser og motivation.
Vi tilbyder et varieret undervisningstilbud ud fra følgende fire spor:
- Fællesskab & Udvikling
- Musik & Teater
- Medie & Kommunikation
- Trivsel & Sundhed
Du kan læse mere om os på:
http://www.handicap.roskilde.dk/
http://www.handicap.roskilde.dk/alle-tiders-hoejskole.asp
http://www.facebook.dk/athroskilde
Du vil bl.a. skulle løfte opgaver som:
Praktisk pleje og pædagogisk omsorg:
- At møde og støtte den enkelte borger ud fra hendes eller hans forudsætninger
- At forestå personlige hygiejniske opgaver som fx toiletbesøg, forplejning og medicinhåndtering – herunder også 1-til-1 hjælp
- Dokumenterer social- og sundhedsfaglige observationer og indsatser i KMD Nexus
Undervisning:
- At støtte aktivt op om undervisningen og kunne varetage aktiviteter i påkrævede situationer
- Planlægning og gennemførsel af kortere undervisningsforløb
Du vil i høj grad have mulighed for at præge din arbejdsdag under ansvar og engagement.
Vi ønsker os en kollega, der:
- Har lyst til og gerne kendskab til voksen-handicapområdet, samt gerne erfaring med recovery og rehabilitering, LA2, SFT og alternativ supplerende kommunikation.
- Har et ligeværdigt, nysgerrigt og rummeligt menneskesyn med respekt for forskelligheder og fællesskabet for øje
- Tager initiativ til og tør gå forrest med kreative idéer og løsninger i hverdagen
- Har sans for at planlægge, strukturere, koordinere og udvikle arbejdsopgaver i en altid foranderlig hverdag
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejdsevner
- Kan anvende IT på brugerniveau
- Har kørekort og har erfaring med eller mod på bespænding af kørestole og kørsel af minibus
Vi tilbyder vores nye kollega:
- En skøn, social borgergruppe med forskelligartede ressourcer, fysiske/psykiske udfordringer og behov, heraf er en del af vores borgere kørestolsbrugere
- Varm velkomst og onboardingforløb
- En mangfoldig personalegruppe med humor, omsorg og kontinuerlig refleksion over egen praksis – med plads til at fejle og blive klogere
- En spændende og innovativ arbejdsplads, som arbejder aktivt med det gode arbejdsmiljø
- Personalemøde hver 14. dag, 4 pædagogiske dage årligt, to temadage årligt samt overlap morgen og eftermiddag
Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Arbejdstiden ligger mandag til fredag kl. 9.00-15.00 og hver 4. uge kl. 15.00-17.00 samt hver 4. onsdag kl. 7.45-9.00. Derudover kan der i mindre grad forekomme eftermiddags-/aftenarrangementer.
Tiltrædelse d. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfrist torsdag den 19. november 2026 kl.12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. november 2026.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Annette Danmark på annettedan@roskilde.dk