Nordskolen søger to relationskompetente lærere til afd. Jyllinge
Nordskolen søger to relationskompetente lærere til afd. Jyllinge
Vejen til arbejde i bil går langs fjorden med morgenlys, fugleflokke og blandet vegetation. Jyllinge ligger nordligst i Roskilde kommune, og kan også nås med bus direkte fra Roskilde by.
Vi søger et par kolleger til afd. Jyllinge. Her er vi oftest glade og positive, og elsker at være sammen med børnene. Har du det på samme måde, og kan lide at undervise - og er god til det - så er du den lærer, vi gerne have ind i vores fællesskab.
Vi søger lærere til både dansk og matematik på mellemtrinnet og har en række andre fag i både indskoling, mellemtrin og udskoling, som kan komme i spil:
- Natur og teknologi
- Biologi, geografi og naturfag
- Idræt
- HDS
- Madkundskab
- Kristendom
- Engelsk
- Musik
- Billedkunst
Empatisk klasseleder
For os er det vigtigt, at du kommer med en stærk evne til at lede klasser, og en anerkendende og imødekommende tilgang til eleverne. Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på, hvordan du smitter eleverne med engagement og læringsmod, så de oplever stor mening i det, som skolen bringer ind i deres liv og hverdag.
Du er dygtig til at danne relationer både til alle os, der står rundt om dig og hepper, og dem som er afhængige af, at du bringer dine faglige, kommunikative og empatiske evner i spil i samarbejdet.
Professionelt arbejdsfællesskab
På Nordskolen har vi fokus på dét, der virker. Du får gode kollegaer, som hjælper dig godt ind i fællesskabet og opgaverne og understøtter din opstart på skolen. Du bliver en del af både klasse- og årgangsteams, som du samarbejder tæt med, og du bliver en del af en stor medarbejdergruppe, hvor fællesskabet vægtes højt, og hvor vi løfter i flok.
Nordskolen er en dejlig skole med god trivsel og høj faglighed.
Nordskolen er en fire-fem sporet skole med gruppeordning, ca. 900 elever og 130 pædagogiske medarbejdere fordelt på to matrikler: afd. Jyllinge og afd. Baunehøj. Vi er en skole med gode faciliteter samt udeområder, der inviterer til glædesfyldt leg og bevægelse.
Nordskolen:
- er en arbejdsplads med store ambitioner og høj faglighed
- har en ledelse, der er interesseret i at du lykkes i opgaven
- er en skole, der vægter medinddragelse og medansvar højt
- er fuld af glade børn og skønne kolleger
- er en udviklingsorienteret skole med afsæt i det muliges kunst
Yderligere oplysninger
Stillingerne er på fuld tid og med opstart d. 1. august eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes referencer samt straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist d. 1. juni 2026 kl. 12.00 .
Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget.
Vi forventer at holde samtaler d. 8. og 9. juni.
Du er meget velkomment til at komme forbi og hilse på.
Kontakt afdelingsleder Rikke Gjerlev på telefon 23259866 eller mail: rikkegj@roskilde.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!