start på hovedindhold

Medarbejder til seniorhøjskolen for borgere i eget hjem

Stillingen er på 32 timer med weekend-vagt hver 6. weekend.

Har du et hjerte for mennesker med demens, og motiveres du af at skabe trygge, meningsfulde og aktive hverdage? Trives du i et tværfagligt miljø, hvor relationer, faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega.

 

Om seniorhøjskolen:

Seniorhøjskolen er et aflastnings- og aktivitetstilbud for borgere, der bor i eget hjem. Formålet er at skabe en hverdag med struktur, tryghed og fællesskab, hvor den enkelte borger oplever livskvalitet, bliver mødt med anerkendelse og får mulighed for at bevare sine ressourcer længst muligt.

Vi tror på, at mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser fortsat kan opleve glæde, mestring og deltagelse gennem meningsfulde aktiviteter, nærvær og relationer.

 

Dine arbejdsopgaver

Som medarbejder i seniorhøjskolen bliver du en del af et engageret team, hvor du blandt andet skal:

  • Planlægge og gennemføre aktiviteter med fokus på fysisk bevægelse, sansemotorik og vedligeholdelse af funktionsevnen.
  • Tilrettelægge meningsfulde aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie, interesser og ressourcer.
  • Skabe en genkendelig og tryg hverdag med struktur og nærvær.
  • Bidrage til et inkluderende fællesskab, hvor alle oplever at være en værdifuld del af dagen.
  • Observere ændringer i borgernes fysiske, psykiske og kognitive tilstand og dele relevante observationer med samarbejdspartnere.
  • Medvirke til at forebygge ensomhed, uro og funktionstab gennem målrettede aktiviteter og relations arbejde.

 

Tværfagligt samarbejde:

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for borgerne. Du vil arbejde tæt sammen med:

  • Hjemmeplejen
  • Visitationen
  • Demenskonsulenten
  • Plejehjemmet, som er beliggende i samme hus

Det tætte samarbejde sikrer sammenhængende forløb og en fælles indsats omkring både borger og pårørende.

 

Vi søger en kollega, der:

  • Har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse, eksempelvis social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, ergoterapeut eller pædagog.
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med demens.
  • Møder mennesker med respekt, tålmodighed og høj faglighed.
  • Kan skabe ro, tryghed og struktur i hverdagen.
  • Er kreativ og kan omsætte borgernes interesser og livshistorie til meningsfulde aktiviteter.
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Er fleksibel, selvstændig og tager ansvar for kvaliteten i arbejdet.

 

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor mennesket altid er i centrum. Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for mennesker med demens og deres pårørende.
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på helhedsorienterede borgerforløb.
  • Mulighed for faglig udvikling inden for demensområdet.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet og udvikling.

 

Arbejdstid:

Stillingen er primært placeret i dagtimerne på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8-16 og er på 32 timer om ugen.

Som en del af ansættelsen forventes det, at du indgår i plejen på det tilknyttede plejehjem hver 6. weekend, hvor arbejdstiden vil være kl. 7-15. Det styrker samarbejdet på tværs af huset og giver et fælles fagligt fundament i arbejdet med mennesker med demens.

 

Vil du være med?

Hvis du ønsker at være en del af et dagcenter, hvor relationer, aktivitet, faglighed og livskvalitet er omdrejningspunktet, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Sammen skaber vi trygge, aktive og meningsfulde dage for mennesker med demens.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Sisse Maria Skjødt, Centerleder på 3084 1392.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.

Ansøgningsfrist den 27. oktober 2026 og ansættelse pr. 1. december 2026.

 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE