Kantineleder søges til barselsvikariat ca. 1 år på Trekronerskolen
Da vores kantineleder går på barsel, søges en barselsvikar med masser af gå-på-mod, godt humør, initiativ, og som frem for alt holder af børn.
Det er vigtigt, at du har relevant uddannelse såsom ernæringsassistent, cater eller lign.
Kantinen består af en kantineleder og en medhjælper. Vi søger en person som forestår den daglige drift af en kantine, indkøb og økonomi, og du vil skulle styre kantinens administrative del og hjælpe med at få dagens forskelligartede opgaver til at lykkes.
Det er vigtigt at du kan arbejde med mange bolde i luften, da kantinen er travl og vi har mange elever vi bespiser dagligt.
Humor er ligeså vigtigt da det skal være sjovt at gå på arbejde her.
Skolens kantine fungerer både som spisested og samlingssted for eleverne. Vores tilbud til børnene skal være et sundt og ernæringsrigtigt sortiment, som et supplement til børnenes mellemmåltider og frokost.
Kantinen producerer til dagligt et varieret udvalg af sunde retter såsom sandwich, pastasalater, varme frokostretter mm.
Skolens princip for mad og måltider danner grundlag for kantinens tilbud til eleverne, og du får et medansvar for:
• At sikre varieret og sundt tilbud til eleverne i skolens kantine.
• Den daglige produktion i køkkenet.
• At sikre indkøb og planlægning af måltiderne.
• At sikre høj grad af økologi i kantinens tilbud.
• At inddrage elever i den daglige drift af kantinen.
• At pengene rækker og budgettet holdes.
• Rengøring under og efter produktion.
• Økologiregnskab og egenkontrol.
• At stå for produktion til udvalgte personalearrangementer.
Stillingen er på gennemsnitlig 32,5 løntimer ugentligt, og til mulig ansættelse fra d. 01/12-26. Arbejdstiden følger hovedsageligt skoleåret og vil primært ligge i tidsrummet 6.00-13.00 hvilket svarer til en arbejdsuge på gennemsnitligt 34,5 timer pga. lukkedage, ferie m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst og vi skal gøre opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Du kan få yderligere oplysninger ved at rette henvendelse til skoleleder Søren Sørensen tlf. 30841136 eller Kantineleder Sisse Gerdes på 93864450.
Du kan læse om skolen på hjemmesiden: www.trekronerskolen.aula.dk
Ansøgningsfrist mandag d. 19/10-26 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43 og 44.