start på hovedindhold

IT-supportere søges til skoleområdet

IT-supportere søges til skoleområdet

Vi søger to IT-supportere til Roskilde Kommunes skole-it med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du bliver ansat i Roskilde Kommunes Digitaliseringsafdeling, men vil arbejde på skolerne. Derfor er kørekort og bil nødvendigt. Du bliver kollega med IT-supporterne på kommunens øvrige skoler og refererer til teamlederen for skole-it på rådhuset. Derudover vil du have et tæt samarbejde med resten af Digitaliseringsafdelingen.

Vi afholder ugentlige møder, og den daglige kommunikation foregår via Teams. I de første uger vil du få fysisk sidemandsoplæring af en kollega.

Din opgave er at hjælpe skolen med at sikre en så gnidningsfri brug af it-udstyret som muligt. Du skal både yde konkret teknisk support til skolens elever og personale og fungere som sparringspartner for skolens ledelse i forbindelse med mere udviklings- og pædagogisk orienterede opgaver relateret til brugen af it i undervisningen.

Din dagligdag vil i høj grad være præget af samarbejde med lærere, administration og ressourcepersoner på skolen. Skoleårets rytme præger opgaverne, så forståelse for læringsmiljøets behov for få afbrydelser og for brugernes behov er vigtig.

For at kunne varetage stillingen forventer vi, at du både har gode pædagogiske og it-faglige kompetencer samt en generel teknisk flair. Du er omgængelig og god til selvstændigt at tage ansvar for din opgaveløsning, og du har sans for orden og struktur.

På it-siden forventer vi, at du er helt fortrolig med pc-verdenen og iPads.

Vi er en Microsoft 365-kommune, og vi bruger Intune som administrationsværktøj til både pc'er og iPads.

Office 365 og Teams er de værktøjer, som både personale og elever bruger i dagligdagen som henholdsvis samarbejdsplatform og læringsplatform.

Du bliver lokal administrator i Aula og skal samtidig yde support i forbindelse med blandt andet netværk, printere, projektorer og touchskærme, primært Clevertouch og CTOUCH.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til hverdagen i en dansk folkeskole.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 39.

Oplys gerne referencer fra tidligere tilsvarende ansættelser.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos teamleder Flemming Strand på telefon 46 31 32 10.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE