start på hovedindhold

Husassistent til anretterkøkken i Gundsømagle

Vil du være en vigtig del af hverdagen i en børnehave – og trives du med orden, struktur og kontakt med børn? Så er det måske dig, vi søger.

Lige nu mangler vi en engageret husassistent til vores anretterkøkken i Brumbassen.

Om os

Brumbassen er en mindre, og tryg institution med plads til 66 børnehavebørn. Vi er en personalegruppe på ca. 8 pædagogiske medarbejdere samt en pædagogisk leder.

Vi arbejder målrettet med at opbygge et stærkt pædagogisk fundament med afsæt i, at mennesker gør det godt, hvis de kan. Hos os er det gode børneliv i centrum – med nærværende, omsorgsfulde voksne og et stærkt professionelt fællesskab i hele huset.

Vi ønsker, at du som husassistent bliver en aktiv del af dette fællesskab.

Institutionen ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og marker i smukke Gundsømagle.

Om stillingen

Vi søger en husassistent til vores anretterkøkken ca. 15 timer om ugen med opstart 1. juni eller snarest derefter.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Anrette mad, som leveres fra Børnehuset Hyldekær
  • Klargøre vogne med service og mad
  • Bestille supplerende varer
  • Sikre et rent og ryddeligt køkken
  • Arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • At du hver dag, sammen os, har fokus på at børnene kommer først.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er positiv og fleksibel i samarbejdet med kollegaer
  • Ser dig selv som en vigtig del af huset
  • Tager medansvar for kerneopgaven og bakker op om det pædagogiske arbejde

Hvem er du?

Du har interesse for børn og møder både børn og voksne med anerkendelse, nysgerrighed og tillid. Du trives i en hverdag, hvor både struktur og relationer er vigtige.

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kristina på mail: Kristinasf@roskilde.dk eller telefon: 20 16 80 53.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 25. maj kl. 23.59

Samtaler: Forventes afholdt onsdag den 27. maj i tidsrummet 12.00 – 14.00

Tiltrædelse: 1. juni eller snarest derefter 

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest før ansættelse.

 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE