start på hovedindhold

Hedevang søger to lærere – velfungerende specialskole ved Roskilde

 

Fjordskolen Hedevang ligger placeret i Gundsømagle lidt nord for Roskilde, og er en af kommunens specialskoler. Hedevang er målrettet elever, hvis primære udfordringer er autismespektrumforstyrrelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Flere af skolens elever er derudover udfordret af tilknytningsforstyrrelser/socio-emotionelle vanskeligheder, OCD, generelle og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder samt skolevægring.

Skolen har 0. - 10. klasse, og personalet arbejder i tværfaglige teams: lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i et tæt samarbejde. Skolen har mange årlige traditioner, som fx idrætsdag, skovens dag, emneuge, lejrskole, julefest og sommerfest.

Med eleven i centrum arbejdes der målrettet og specialpædagogisk med faglighed, sociale kompetencer og personlig udvikling. Skolen har gode forhold til aktiviteter både inde og ude, som kan understøtte og fremme elevernes læringsmuligheder.

Læs mere på https://hedevang.aula.dk/

Er du uddannet lærer, har du erfaring med specialundervisning, kendskab til det specialpædagogiske felt eller interesse og motivation for at undervise elever med specielle behov, modtager vi meget gerne din ansøgning – også meget gerne hvis du er nyuddannet.

Vi mangler en lærer til indskolingen og en til mellemtrinnet.

Vi forventer, at du kan arbejde struktureret, er mødestabil, har mod på at arbejde tværfagligt og er villig til at udvikle dine kompetencer inden for specialpædagogik og læring.

Ansøgning sendes via Roskilde Kommunes hjemmeside senest onsdag d. 27. maj.

Vi tilbyder mentorordning, engagerede kollegaer, gode arbejdsforhold og attraktiv løn efter gældende overenskomst samt tillæg for selvstændige skoler med specialundervisning.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet reference, børne– og straffeoplysninger.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Skoleleder Mads Magtengaard

Tlf.: 46317335/21496813

Afdelingsleder Paula Hansen

Tlf.: 46314521/30841184

Samtaler forventes afholdt onsdag d. 3. juni fra kl. 14.

 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE