start på hovedindhold

Flyver med pædagogisk baggrund søges til Børnehuset Frejas Have

Flyver du rundt med sommerfugle i maven efter et job med søde børn og fantastiske kollegaer?

Ser du dig selv som en ansvarsbevidst, aktiv og anerkendende person? Kan du bidrage positivt ind i et forpligtende arbejdsfællesskab, og har du lyst til at være en del af børnenes hverdag på tværs af huset? Så er du måske vores nye flyver i Børnehuset Frejas Have.

Børnehuset Frejas Have er en integreret institution, som består af to vuggestuegrupper, to mellemstuegrupper med børn fra ca. 2,9-4,5 år samt en storegruppe i Jættestuen på Fynsvej med førskolebørnene.

Vi søger en flyver til en begivenhedsbestemt stilling på 32 timer om ugen. Stillingen er en flyverfunktion, hvor du skal dække forberedelsestid hos det pædagoguddannede personale samt øvrig forberedelsestid i huset. Ligesom du skal dække for en medarbejder der påbegynder pædagoguddannelse. Du vil derfor blive en del af hverdagen på tværs af stuer og børnegrupper og være med til at skabe tryghed, nærvær og kontinuitet for børnene.

Om os

Vi kan tilbyde dig et job i et hus, hvor fagligheden er i højsædet. Vi arbejder med det nye børnesyn og har fokus på, at børn gør det godt, hvis de kan. Vi er bevidste om, at vi som voksne er en vigtig del af læringsmiljøet, og derfor holder vi handlemulighederne hos os. Det betyder, at vi hjælper, guider og støtter børnene med afsæt i deres behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.

I Børnehuset Frejas Have vægter vi relationer, nærvær og fællesskab højt. Vi arbejder for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelsesmuligheder og bliver mødt med omsorg, anerkendelse og positive forventninger.

Vi tilbyder

  • Et hus i udvikling
  • En personalegruppe med mange forskellige kompetencer
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed
  • Mulighed for personlig udvikling
  • Smil, latter og en hverdag med nærvær
  • En alsidig funktion, hvor du kommer til at arbejde på tværs af huset
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar sammen

Vi står og mangler dig, som

Er kærlig, omsorgsfuld, sjov og ser alle børns ressourcer. Du skal have lyst til at indgå i børnenes hverdag og kunne skabe gode relationer til både børn, forældre og kollegaer.

Da stillingen er en flyverfunktion, er det vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor du kan være på forskellige stuer og hurtigt skabe dig overblik i nye sammenhænge.

Vi forventer, at du kan

  • Tage medansvar for det enkelte barn og hele børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • Følge de faglige valg, der er truffet omkring den pædagogiske praksis
  • Stille nysgerrige spørgsmål, som sætter gang i refleksion
  • Tage medansvar og indgå aktivt i arbejdet med børnegrupper
  • Understøtte udviklingen af læringsmiljøer, hvor alle børn kan deltage og bidrage
  • Arbejde selvstændigt med en børnegruppe, når der er behov for det
  • Skabe gode samspil og relationer til børn, forældre og kollegaer
  • Reflektere over egen og kollegers praksis
  • Give og modtage konstruktiv feedback
  • Bidrage til at dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis
  • Være fleksibel og omstillingsparat i en hverdag på tværs af huset

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en begivenhedsbestemt stilling på 32 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Tiltrædelse: 15/8-2026
Ansøgningsfrist: 31/7-2026
Samtaler forventes afholdt: 5/8-2026 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Beth Sørensen på telefon 2311 8784. Jeg holder ferie mellem d. 30/6 - 3/7 og igen mellem d. 13/7 - 31/7.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tid til kerneopgaven

Høj faglighed og pædagogisk kvalitet er afgørende for at lykkes med den politiske ambition om at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge, og det kræver tid og rum til fordybelse, refleksion og samarbejde for det pædagogiske personale.  I Roskilde Kommune er det politisk prioriteret, at alle huse tildeles forberedelsestid. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven, og samtidig skabe bedre rammer for den faglige udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – uden at gå på kompromis med børnetid og normering.

I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn

Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er fundamentet for dette.

Vi arbejder hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed, som en del af brede børnefællesfællesskaber. Vi er optaget af at sikre en god pædagogisk praksis i kommunes dagtilbud, hvor grænserne mellem almen og specialpædagogik udviskes i mødet med det enkelte barn og børnegruppe.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE