start på hovedindhold

Faglig dygtig tværgående ansvarshavende sygeplejerske/ Social- og sundhedsassistent søges på Bernadottegården

Da vores tværgående aften Social- og Sundhedsassistent har valgt, at søge nye udfordringer, søger vi en sygeplejerske/ Social- og Sundhedsassistent på 28 timer/ugentligt i 7-7 rul, med weekendvagt hver 2 weekend pr. 1.1.2027.

 

Bernadottegården - lidt om stedet

Bernadottegården består af et plejehjem med i alt 57 beboer fordelt på 3 huse, hvoraf der bor 19 borgere pr. hus. Vi har en aflastningsplads hvor borgere udefra oftest udskrives med en genoptræningsplan indtil deres boligsituation og plejebehov er afklaret.

Ligeledes har vi en seniorhøjskole hvor borgere udefra kommer og deltager i aktiviteter i dagstimerne.

På Bernadottegården er vi meget optaget af, at beboerne skal opleve Bernadottegården som et trygt og godt sted at bo. Det er borgerens hjem, og her skal ose af hjemlighed. Vejen til et godt og trygt hjem bygger på komponenter, hvor vi tager afsæt i, at beboerens ønsker og behov er styrende for al pleje og omsorg.

 

Den ledige stilling - lidt om jobindholdet

Beboerne har brug for dine sygeplejefaglige kompetencer, tilsyn, vurderinger og omsorg, om aftenen når mørket og roen falder på. Derfor har vi brug for netop dig.

Du skal forvente, at indgå i teams om aftenen, hvor helhedsorienteret pleje vil være en del af arbejdet omkring beboerne udover den sygeplejefaglige indsats.

Vi har fokus på, at inddrage beboeren og dennes pårørende i deres liv her på Bernadottegården, til stor glæde og gavn for den enkelte. Pårørende er for os en uundværlig ressource og en væsentlig samarbejdspartner i vores daglige arbejde – også om aftenen.

Vi arbejder personcentreret i vores pædagogiske tilgang med inddragelse af Marta Meo teoriens 13 elementer som også afspejles i vores tværfaglige beboerkonferencer som afholdes hver uge.

Vi vægter højt, at samarbejde på tværs af faggrupper og i organisationen, for hele tiden at udvikle Bernadottegården til gavn for beboerne.

Du vil om aftenen være i tæt samarbejde med de fem Social og sundhedshjælpere og en social og sundhedsassistent som er på vagt, der også kan understøtte den sygeplejefaglige indsats.

Ligeledes har vi i Roskilde et Akutteam og hjemmesygeplejersker du kan kontakte, hvis du har brug for sparring i løbet af din vagt.

 

Din profil

Vi forventer, at du

  • Har lyst til at yde omsorg og sygepleje tæt på beboeren, og tænke medinddragelse i al kontakt med beboere og pårørende.
  • Trives i aftenvagt, og er med til at gøre en forskel for beboerne og dine kolleger.
  • Har mod på at forandringer er en del af hverdagen – så du skal kunne gå med i forandringer med positivt sind.
  • Kan gå forrest og støtte op om en høj faglighed sammen med dine øvrige kollegaer.
  • Kan bevarer overblikket og roen i en akut situation imens du handler.
  • Beder om hjælp når opgaveløsningen er uklar.
  • Er stærk i medicin-håndtering.
  • Har kendskab til KMD Nexus, eller er villig til at lære dette, da det er et krav at dokumentere sygeplejefaglige handlinger.
  • God til at samarbejde med beboerne, pårørende og dine kollegaer.

 

Vi kan tilbyde:

  • En ledelse som er synlig og tæt på medarbejder og kerneopgaven.
  • Mulighed for kompetence udvikling.
  • God oplæring til du er tryg i opgaveløsningen.
  • Gode kollegaer med høj faglighed og humor.
  • Beboere som trives og nyder ældre livet i fællesskabet.

 

Så vil du være med til at gøre en forskel, og vil du vide mere?

Vi vil glæde os til at høre fra dig, og har du spørgsmål til stillingen er du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Nolsøe Petersen på Tannpe@roskilde.dk eller for en fremvisning 24907257.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: Den 15. november 2026

Samtaler forventes at blive afholdt ultimo november 2026.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE