start på hovedindhold

Dygtige vikarer med erfaring søges til Børnehuset Kongehøjen

Vi søger nye vikarer, som har lyst og interesse i, at skabe en god og tryg hverdag for børnene i vores børnehus, i samarbejde med de fastansatte. I Kongehøjen har vi et lille fast team af vikarer, som får timerne. Jobbet som vikar ser vi ofte, er en indgang til flere faste timer på sigt. 

Som vikar vil timerne løbende blive fordelt i hele huset (køkkenet, vuggestuen og børnehaven). Derfor søger vi personer som er fleksible, åbne og positive, gerne med erfaring fra daginstitutionsverdenen.

Helt konkret er Børnehuset Kongehøjen en lille institution, som lige nu rummer 30 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi arbejder på tværs af de to afdelinger ved bl.a. at have fælles temaer og aktiviteter året igennem. Vi har en stor og lækker legeplads med junglesti, tipier, svævebane, bålhus og meget andet, som vi nyder at bruge.

Vi er en afdeling i Område Vest, som består af otte daginstitutioner med fælles områdeleder. Institutionen er beliggende i Svogerslev ca. 5 km fra Roskilde.

I din ansøgning vil vi gerne, at du fortæller, hvad du brænder for i det pædagogiske arbejde og hvorfor lige netop dette?

Løn og Ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest samt evt. referencer ifm. ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos Pædagogisk Leder Jeanette Ravn Madsen, tlf 4631 4860. Du kan læse om arbejdspladsen på http://www.kongehøjen.roskilde.dk    
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi afholder løbende samtaler.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 10.5.2026 kl. 23.00.

 

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE