Depotmedarbejder til Hjælpemiddelafsnittet
Depotmedarbejder søges til Hjælpemiddelafsnittet i Roskilde Kommune
Har du hænderne skruet godt på og har du lyst til et job, hvor du kan gøre forskel for borgernes hverdag? Så har du mulighedenn nu, hvor en af vores dygtige medarbejdere går på pension.
Du vil indgå i Hjælpemiddelafsnittet, som består af 30 dygtige medarbejdere. Du bliver en del af et team på seks kollegaer på hjælpemiddeldepotet, som ud over dig er en tekniker, en tømrer og fire depeotmedarbejdere. Resten af Hjælpemiddelafsnittet består af 17 sagsbehandlende ergo- og fysioterapeuter, en bilsagsbehandler, fire administrative kollegaer og en forflytningskonsulent.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at levere og afhente hjælpemidler f.eks. i borgernes hjem og på plejecentrene. Du vil også skulle klargøre hjælpemidler, foretage mindre reparationer og f.eks. opsætte greb og montere ramper. Sammen med resten af dit team vil du også skulle vaske, og håndtere hjælpemidler og sørge for at vores lager fungerer.
Vi ønsker os en kollega som:
- Kan arbejde selvstændigt, og samtidig har lyst til at være en del af et team, hvor opgaverne løses i fællesskab
- Har en positiv indstilling og trives i samarbejde med andre, både på Hjælpemiddelafsnittet og i resten af kommunen
- Har lyst til daglig borgerkontakt
- Er serviceminded og imødekommende
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag og planlægge og prioritere dine opgaver
- Har grundlæggende IT-kundskaber
- Gerne har erfaring med Nexus Sundhedslogistik eller lignende systemer
- Har kørekort
Hos os får du:
- Engagerede kolleger i teamet, som hjælper hinanden med opgaverne
- En arbejdsplads, der sætter borgeren i centrum, og et spændende og meningsfyldt arbejde med stor grad af frihed og ansvar
- En travl arbejdsplads med plads til ideer og forbedringer
- Et godt fællesskab med en humoristisk tone
- Mulighed for udvikling
- En grundig introduktion til din arbejdsplads og opgaver
Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på 34-37 timer ugentligt fordelt på fem hverdage.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Inden ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt referencer.
Hvis du har spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte Kim Berner Frederiksen på tlf. 23672923 mellem kl. 9-14 eller afdelingsleder for Hjælpemiddelafsnittet Eva Johansen på tlf. 2912 8109 eller mail evagjo@roskilde.dk
Du kan læse mere om Hjælpemiddelafsnittet på Roskilde Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfristen er d. 23. november 2026. Samtaler forventes afholdt om eftermiddagen den 25. november 2026.