start på hovedindhold

Bostedet Pilehøj søger 2-4 socialpædagoger

Drømmer du om et meningsfuldt arbejde med høj faglighed og stærkt arbejdsfællesskab - så har vi de perfekte rammer!

Bostedet Pilehøj søger 2- 4 socialpædagoger. Skal du være med til at sætte holdet?

Til otte skønne beboere søges engagerede, dygtige kolleger til at skabe et trygt, varmt og udviklende hjem. Så er du socialpædagog og kan bidrage fagligt og personligt til det, så hører vi rigtig gerne fra dig.

Pilehøj er en charmerende gammel bygning med tilhørende dejlig have og er beliggende midt i Roskilde by. Det er et botilbud for voksne med autisme og psykisk funktionsnedsættelse. I det store hovedhus har vi plads til otte beboere, som bor i egne lejligheder fordelt på to etager. Der er på begge etager fællesstuer og køkkener, så der er både rammer til at dyrke store og små fællesskaber. Derudover er der en 1:1 skærmet bo-enhed i en tilstødende bygning, som også hører til Pilehøj, men med eget team.

De otte beboere i alderen 24-52 år har forskellige behov for støtte til at rumme hverdagen og livet på bedst mulig vis. De fleste har behov for omfattende pædagogisk støtte i hverdagen og enkelte har 1:1 støtte, men der er ingen tunge løft og -plejeopgaver.

Vi arbejder med LA2 og ud fra en rehabiliterende og recovery understøttende tilgang og tager udgangspunkt i den enkelte beboers kompetencer og potentiale og med fokus på at udvikle disse.  
Vi vægter beboernes selvbestemmelse og at hver enkelt beboer føler sig anerkendt og værdsat.

For at komme i betragtning skal du

  • Kunne arbejde ud fra de værdier og være tydelig både verbalt og i dit kropsprog
  • Tage aktiv del i hverdagens opgaver i et godt og respektfuldt samarbejde med kolleger, beboere og pårørende - og handle med baggrund i fagligt velfunderede overvejelser
  • Arbejde med indsatsplaner og tage ansvar for at arbejde med beboernes målsætninger
  • Være stærk i dokumentation
  • Kunne formulere dig mundtligt og skriftligt og skal kunne bruge dit fagsprog med respekt i det tværfaglige arbejde

Vi anvender systemerne Nexus og KMD vagtplan og kendskab til dem vil være en fordel, men ikke et krav. Og har du musiske eller andre kreative talenter, så ser vi gerne at du kommer og anvender dem på Pilehøj.

Du skal være afklaret med at arbejde dag, aften og weekend. Vi arbejder ca. 3 weekender på 6 uger og der er hensyntagen til balance i privat- og arbejdsliv. Vi har lokalaftale, som åbner op for muligheden for lange vagter op til 14 timer 2 gange pr uge, hvis dit helbred tillader det. Her er fast vågen nattevagt.

Det er et krav at du har kørekort, så du kan køre vores to helt nye el-biler.

Vi kan tilbyde 30 - 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. oktober 2026. 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 27 august.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og reference ved ansættelse. 

Hvis du har spørghsmål så ring til områdeleder Tina Boel på 2122 3866 eller tillidsrepræsentant og vagtplanlægger Mette Voss Orup på 2030 4294 for at høre nærmere.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE