Børnehuset Vanddråben søger børnehavepædagog
Pædagog søges til Børnehuset Vanddråben – vil du være med til at skabe stærke fællesskaber?
Er du fagligt velfunderet, nysgerrig og optaget af løbende at udvikle dig i samspil med praksis?
Har du lyst til at arbejde med børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i stærke børnefællesskaber?
Brænder du for anerkendende relationer, psykologisk tryghed og et børnesyn, hvor vi møder barnet med nysgerrighed og respekt?
Er du glad for natur, udeliv og hverdagsrutiner med pædagogisk kvalitet?
Så er det måske dig, vi søger til Børnehuset Vanddråben.
Kort og godt
Børnehuset Vanddråben er en mellemstor integreret institution i Trekroner. Vi er normeret til 26 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn og ligger i naturskønne omgivelser med gode muligheder for at gå på opdagelse i naturen sammen med børnene.
Vanddråben er en del af område Øst, hvor der er 7 daginstitutioner, en basisgruppe og specialinstitutionen Bjerget. Vi har et tæt samarbejde i område Øst, hvilket betyder at vi har fælles læringsgruppe dage, sprognetværk og faglig fyrtårsnetværk.
I Vanddråben er kerneopgaven vores fælles drivkraft og fundament: børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi arbejder for, at Vanddråben danner rammen om stærke fællesskaber – for børn, forældre og medarbejdere.
Hos os bliver du en del af et hus med mange skønne børn, engagerede forældre og dygtige kollegaer, der sammen arbejder for at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag.
Lidt om os
I Vanddråben arbejder vi med udgangspunkt i relationen til børnene og forældrene. Vi ser relationen til barnet som fundamentet for al pædagogisk praksis, og vi er optagede af at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet.
Vi arbejder ud fra det nye børnesyn, hvor vi møder børn med nysgerrighed, respekt og en grundlæggende tro på, at børn gør det godt, hvis de kan. Det betyder, at vi er optagede af at forstå barnets perspektiv og justere vores praksis, så vi understøtter barnets trivsel og udvikling bedst muligt.
Vores pædagogiske tilgang er inspireret af blandt andet Nest-pædagogik og low arousal, og vi tager afsæt i, hvor børnene er følelsesmæssigt, socialt, kognitivt, sprogligt og motorisk.
Vi arbejder aktivt med:
- Psykologisk tryghed – både i børnefællesskaberne, i forældresamarbejdet og i personalegruppen
- Anerkendende samtaler og en åben, ærlig og respektfuld dialog
- SprogTrappen som redskab til at understøtte børns sproglige udvikling
- Rutinepædagogik, hvor hverdagens gentagelser og overgange ses som vigtige pædagogiske læringsrum
- Stærke fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at deltage og bidrage
- Natur og udeliv som en vigtig del af børnenes hverdag
Vi elsker naturen og bruger gerne vores nærmiljø aktivt. Vi har også en dejlig stor legeplads med mange kroge, hvor børnene kan fordybe sig i leg, udforske, skabe relationer og være nysgerrige på verden omkring sig.
Som en del af Roskilde Kommune arbejder vi for at skabe stærke fællesskaber. I Vanddråben betyder det, at vi både har blik for børnenes fællesskaber, det gode forældresamarbejde og et kollegialt arbejdsfællesskab præget af tillid, faglighed og fælles ansvar.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog
- Er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle praksis sammen med andre
- Har blik for børns perspektiver og deltagelsesmuligheder
- Kan arbejde anerkendende og relations kompetent
- Har lyst til at bidrage til psykologisk tryghed i både børnegruppen og personalegruppen
- Ser rutiner, overgange og hverdagssituationer som vigtige pædagogiske rum
- Har interesse for natur, udeliv og kreative aktiviteter
- Kan indgå i et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- Har lyst til at være en aktiv del af et hus med engagerede forældre, dygtige kollegaer og masser af skønne børn
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og kerneopgaven
- Dygtige og engagerede kollegaer
- Et hus med mange glade, nysgerrige og skønne børn
- Et tæt og vigtigt samarbejde med engagerede forældre
- En hverdag med plads til faglige drøftelser, refleksion og udvikling
- Gode muligheder for at arbejde med natur, udeliv og pædagogiske læringsmiljøer
- Et arbejdsfællesskab, hvor psykologisk tryghed og anerkendende dialog vægtes højt
Det praktiske
Stillingen er på mellem 30 og 37 timer ugentligt og er til besættelse 1. september eller 1. oktober.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe eller bare ringe for at hører nærmere.
Du kan kontakte Områdeleder Kit Andersen på 20 49 50 27 eller Susan Stær på 22 33 00 31
Inden ansættelsen indhentes børneattest, straffeattest og referencer.
Vi glæder os til at høre fra dig.