Børnehavepædagog søges til børnehuset Sankt Hans Gade
Kan du lide at lege? Så er det lige dig, vi har brug for!
Vi søger en uddannet pædagog til børnehaven på 34-37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Når du bliver ansat i Børnehuset Sankt Hans Gade, bliver du ansat i et hus, hvor forskellighed er en styrke, og den pædagogiske praksis udvikles gennem et stærkt fællesskab blandt kollegaer. Et hus, hvor vi arbejder på at legen bliver et endnu større udgangspunkt for vores hverdag. Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være med til at udvikle videre på den praksis vi har, og skabe gode rammer hvor både børn og voksne trives.
Vi er et børnehus med godt fællesskab og høj faglighed
Børnehuset Sankt Hans Gade er et integreret børnehus med plads til 33 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vi holder til i udkanten af Sankt Hans tæt på skov og fjord. Vi er et hus med en lang historie og mange traditioner, som skinner gennem i vores årshjul. Vi har en dejlig legeplads, der indbyder til mange forskellige lege. Hos os rummer vi både de vilde store lege og skaber plads til fordybelse i mindre grupper. Vi er meget ude og gør stor brug af vores nærmiljø.
Vi elsker at lære nyt og udvikle os
Vores pædagogik tager udgangspunkt i det ressourceorienterede børnesyn, hvilket skinner igennem alt vores arbejde. Vi har fornyelig taget ICDP uddannelse sammen som personalegruppe. Lige nu er vi startet op på at have leg som vores fælles fokus, hvilket er et tema i hele vores område, sammen med fokus på sprogindsatser. Derfor kan du nå at være med på rejsen i vores opstart omkring legekultur i huset.
Hos os får du mulighed for at:
- Prøve alle dine gode ideer af
- Sætte dit eget præg på din hverdag
- Være en del af et fællesskab med børn og kollegaer
- Komme i spil med lige præcis dine kompetencer
- Få støtte og sparring af kollegaer samt ledelsen
Vi prioriterer:
- Altid at bakke op om hinandens ideer og faglighed
- At møde børnene ud fra et ressourceorienteret børnesyn
- Skabe et trygt og godt miljø, hvor folk får plads og trives
- Forberedelsestid
- Prioriterer tid til parring
Vi har brug for en pædagog der:
- Kan lide at lege
- Har lyst til at bidrage til den gode atmosfære
- Kommer med lysten til at indgå i fællesskabet
- Har lyst til at samarbejde på tværs, både stuerne og afdelingerne imellem.
Derfor skal du vælge netop os
Du skal vælge os fordi du har lyst til at lege med os og være en inspiration i legen. Og fordi du vil være en del af et dynamisk hus, som ikke er bange for at tilpasse rammerne til den aktuelle børnegruppe og det enkelte barn.
Kom gerne forbi
Vi vil meget gerne hilse på dig, inden du søger, derfor er du mere end velkommen til at komme forbi og få en rundvisning i huset og en uformel snak om stillingen, så du har det bedste grundlag at søge ud fra. Derfor kan du kontakte konstitueret pædagogisk leder Amalie Christiansen på 4631 4960 eller 4044 7451.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest, samt referencer inden ansættelsen.
Ansøgningsfrist: d. 21. oktober
Samtaler vil blive holdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.