start på hovedindhold

Alsidig driftskonsulent med ansvar for administration, borgerkontakt og tilsyn

Motiveres du af at levere service i topklasse, hvor både tempoet og humøret er højt? Er du teamplayer som samtidig trives med at holde mange bolde i luften og bevæge dig i komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i Team Affald og Genbrug.

Jobbeskrivelse:

Som driftskonsulent bliver du en del af vores engagerede team Affald og Genbrug. I teamet består en stor del af arbejdsopgaverne i daglig dialog og kontakt med borgere, virksomheder, kommunale institutioner, renovatører samt andre eksterne aktører på telefon, mail og i vores administrationssystem Renoweb. Heri ligger bl.a. håndtering af manglende affaldsafhentning, bestilling og reparation af beholdere mv. og vedligeholdelse af vores affaldsdatasystem.

Du vil til at starte med blive introduceret for og oplært grundigt i disse opgaver. Herefter vil du med tiden blive introduceret til de øvrige opgaver i teamet, som bl.a. omfatter at:

  • Betale regninger
  • Foretage udkørende tilsynsopgaver i forhold til adgangsforhold til beholder mv.
  • Sparring med vores affaldsplanteam
  • Bistå ved udbud af ex. affaldsafhentning, beholdere og klistermærker
  • Foretage bestykninger af nyetablerede områder
  • Gennemse lokalplaner i forhold til affaldsafhentning og indretning

Flere af opgaverne kræver, at du har evnerne og lysten til at kunne navigere i Roskilde kommunes affaldsregulativ, sammenholdt med forvaltningsreglerne, indgåede kontrakter og arbejdsmiljøvejledninger mv. på affaldsområdet.

Der er enkelte driftsvagter som falder på helligdage og dette skal du være forberedt på at være med til at løfte i teamet.

Din profil:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, så som HK’er eller praktisk erfaring med ex. tilsynsopgaver Det er en fordel, hvis du har erfaring med RenoWeb eller tilsvarende systemer, eller hvis du har erfaring inden for affaldsområdet. Erfaring med Office-pakken og kendskab til forvaltningsloven er også en fordel.

Du er god til at sætte dig ind i nye ting, har en struktureret tilgang til egne opgaver og evner at have mange bolde i luften på samme tid. Du er en teamplayer, som forstår vigtigheden af et godt samarbejde og er klar til at give en ekstra hånd, når det kræves. Du værdsætter at yde god service og er god til at håndtere konflikter gennem klar og præcis kommunikation både i tale og på skrift.

Vi tilbyder:

Du vil blive en del af team Affald og Genbrug, som består af 3 medarbejdere ud over dig. Vi kan derfor tilbyde dig gode muligheder for oplæring, samt nær kollegaparring i hverdagen. Derudover tilbyder vi:

  • Høj faglig viden: Vi leverer ekspertise inden for affaldshåndtering, hvilket betyder, at du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer i en lærerig hverdag.
  • Engagerede kollegaer: Du bliver en del af afdelingen Miljø og Byggesag, som værdsætter samarbejde og fællesskab, hvor alle bidrager til en positiv arbejdskultur.
  • Flekstid: Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse i yderkanten, så du kan finde en balance mellem arbejde og fritid.
  • Kompetenceudvikling: Vi ønsker at være førende inden for vores felt og vægter faglighed, samt kompetenceudvikling højt.
  • Trivsel: Vi sætter trivsel på dagsordenen og har en uformel omgangsform.
  • Personalegoder: bl.a. fri kaffe og frugt, sundhedsordning, fitnessfaciliteter og en god kantineordning.

Praktisk information:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstid og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for affaldsområdet Annette Lyngbye på telefon 2164 5414, Henrik Larsen på telefon 4631 3789 eller Maria Cinar på telefon 4631 3706.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026, med forventet opstart 1. december 2026 eller tidligere. Samtaler afholdes som udgangspunkt den 22. og 23. oktober.

Du søger stillingen elektronisk ved at klikke på nedenstående link og vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag.

Ved ansættelse indhentes der straffeattest og reference.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE