Afdelingsleder søges til to miniteams i Distrikt Midt Hjemme- og Sygepleje
Vil du være med til at sætte retning for helhedspleje og rehabilitering i tæt samarbejde med borgere, medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere? Har du en stærk sundhedsfaglig baggrund, gerne sygeplejerske med ledelseserfaring, og lyst til at stå i spidsen for to engagerede miniteams? Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder i Distrikt Midt Hjemme- og Sygepleje i Roskilde Kommune.
Om os
I Distrikt Midt arbejder vi målrettet med helhedspleje, tidlig opsporing af sygdom og en rehabiliterende tilgang. Vores ambition er at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb for borgerne med afsæt i høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret forståelse af den enkelte borgers situation.
De to miniteams består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. I hverdagen arbejder vi tæt sammen om opgaveløsningen med daglige mødeflader og ugentlige tværfaglige koordineringsmøder. Her indgår et nært samarbejde med fast tilknyttede visitatorer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister.
Derudover samarbejder vi med kommunens fire sygeplejeklinikker, vores virtuelle enhed, som gennemfører borgerbesøg via skærm, samt vores fire DIGI-trænere, som er social- og sundhedsassistenter med særligt fokus på digital rehabilitering.
Vi lægger vægt på, at vores indsatser tænkes sammen i et helhedsorienteret og holistisk perspektiv, hvor borgerens ressourcer, behov og mål er i centrum.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige ledelse af to miniteams med i alt cirka 25 medarbejdere. Vi ønsker at du er en synlig og tydelig leder tæt på driften og samtidig en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling af området.
Du indgår i et tæt og fagligt samarbejde med Hjemme- og Sygeplejens øvrige afdelingsledere, og du bliver en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi arbejder med fælles retning, høj faglighed og samskabt styring.
Vi søger en leder, der kan sætte en klar retning og skabe følgeskab. Du skal kunne arbejde strategisk og målsættende og samtidig være opmærksom på den daglige drift, medarbejdernes trivsel og kvaliteten i borgerforløbene. Du skal være beslutningsdygtig og gennemslagskraftig, når det er nødvendigt, men også lydhør, empatisk og tillidsfuld i din ledelse.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- varetage den daglige ledelse af to miniteams
- sætte retning for faglig kvalitet, samarbejde og trivsel
- understøtte udviklingen af helhedspleje og hverdagsrehabilitering i tæt samarbejde med medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere
- sikre sammenhængende og kvalificerede borgerforløb med blik for både drift og udvikling
- arbejde proaktivt med opfølgning, prioritering og implementering
- skabe tydelige rammer, så medarbejderne kan lykkes i opgaven
- understøtte medarbejdernes faglige udvikling og frisættelse med afsæt i deres kompetencer
- bidrage aktivt til det samlede ledelsessamarbejde i Hjemme- og Sygeplejen
Om dig
Du har en stærk sundhedsfaglig baggrund, gerne som sygeplejerske, og erfaring med ledelse af tværfaglige medarbejdergrupper.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har erfaring med at lede teams i udvikling eller opstart og trives med at skabe struktur, retning og resultater i en ny organisatorisk ramme
- arbejder strategisk, helhedsorienteret og med blik for sammenhænge på tværs
- er en synlig leder, som er tæt på medarbejderne og tydelig i dine forventninger
- er beslutningsdygtig, viljefast og vedholdende, også når opgaven kalder på svære prioriteringer
- er proaktiv og ansvarsfuld i din tilgang til ledelsesopgaven
- kan skabe tillid og følgeskab gennem en tydelig, respektfuld og empatisk ledelsesstil
- er opmærksom og lydhør i samarbejdet med medarbejdere, borgere og kolleger
- mestrer faciliterende ledelse og kan understøtte faglig refleksion, læring og udvikling
- har interesse for helhedspleje, rehabilitering og tværfagligt samarbejde
- kan kombinere gennemslagskraft med ordentlighed og menneskelig indsigt
Vi søger en leder, der både kan stå fast og være nærværende. En leder, som kan sætte retning, tage ansvar og skabe udvikling, samtidig med at du møder andre med respekt, tillid og tydelig empati.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, der prioriterer samskabt styring, udvikling og høj faglighed
- et engageret ledelsesteam, der arbejder tæt sammen om at skabe gode rammer for både medarbejdere og borgere
- et arbejdsmiljø, hvor tillid, dialog og læring er bærende værdier i den daglige ledelse
- mulighed for at præge udviklingen af to vigtige miniteams i et fagligt stærkt og ambitiøst område
- fleksibilitet samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2026.
Ansøgningsfrist: mandag den 15. juni 2026.
Der afholdes 1. samtaler i uge 25. Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil forud for samtalen blive bedt om at gennemføre en adfærdsanalyse samt deltage i et tilbagemeldingsmøde med en konsulent fra HR. 2. samtaler afholdes i uge 26.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Hanne Rønn på telefon 30 84 14 70 eller på mail hannero@roskilde.dk.
Du kan også læse mere om vores ledelsesgrundlag og personalepolitik.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.