start på hovedindhold

Afdelingsleder søges til skønne Bernadottegården

Motiveres du af at udvikle et plejehjem, hvor beboere, pårørende og medarbejdere trives? Og brænder du for at skabe et stærkt fællesskab og en tryg hverdag, hvor nærvær, engagement og faglighed går hånd i hånd?

Er du en hjertevarm leder, der sætter mennesker først – og som samtidig er tydelig, tør stille krav og følger op? Og har du samtidig sans for struktur, personaleadministration og tilrettelæggelse af arbejdsdagen? Så er du måske vores nye afdelingsleder.

Bernadottegården er et hjem for 57 vidunderlige beboere og deres pårørende. Vi ligger i naturskønne omgivelser i Himmelev, tæt på Roskildes smukke landskab, hvilket giver både beboere og personale en rolig og inspirerende hverdag.

Lige nu søger vi en erfaren afdelingsleder, der både har blik for mennesker, faglighed, udvikling og den daglige drift.

Som afdelingsleder bliver du den daglige leder for dygtige og engagerede medarbejdere, der er åbne for udvikling og nye måder at arbejde på. Du får mulighed for at sætte retning, skabe følgeskab og understøtte en kultur, hvor medarbejderne oplever både tillid, nærvær og tydelige forventninger.

Vi leder efter dig, der er tæt på hverdagen i huset og tager aktiv del i livet sammen med beboere og medarbejdere. Du er nysgerrig på, hvad der motiverer den enkelte medarbejder, og du arbejder for, at medarbejdernes styrker kommer i spil i kerneopgaven. Du er tilgængelig, nærværende og interesseret i det, der fylder hos både medarbejdere, beboere og pårørende.

Du bliver en del af en ambitiøs ledelsesgruppe bestående af en centerleder samt en afdelingsleder. Vi arbejder ud fra en tillidsbaseret og relationel ledelsesstil, hvor vi skaber resultater gennem stærke relationer og samskabelse. Vi tror på, at ledelse ikke sker alene, men i fællesskab med medarbejdere, beboere og pårørende,

Hos os betyder samskabelse, at vi inddrager og lytter til de mennesker, der har deres hverdag på plejecenteret – både dem, der bor her, deres familier og de medarbejdere, der hver dag yder deres bedste. Tillid og dialog er grundstenene i vores måde at arbejde på, og vi tror på, at åben og respektfuld kommunikation skaber motivation, udvikling og faglig ansvarlighed.

På Bernadottegården arbejder vi ud fra et fælles ledelsesgrundlag, hvor engagement, udviklingsorientering, mod og ordentlighed er centrale værdier. Det betyder blandt andet, at vi som ledere gør os umage, står ved vores ansvar, tør udfordre vanetænkning og usund kultur, og at vi tager svære sager på os, så medarbejderne ikke står alene. Du skal læse mere omkring vores skønne sted her ; Om os - Plejecenter Bernadottegården

Vi tror på, at alle gør deres bedste hver dag – men vi tror også på, at høj faglighed, trivsel og kvalitet kræver tydelig nærværende ledelse, systematisk opfølgning og modet til at handle, når noget ikke fungerer.

På Bernadottegården har vi en kvalitetsorganisation, som består af en bredt sammensat gruppe af beboerrepræsentant, medarbejdere, ledelse, pårørende samt andre relevante interessenter. Derudover holder vi lokale kvalitetsmøder i husene. Sammen arbejder vi systematisk for at sikre en høj faglig standard i plejen og skabe de bedste rammer for beboernes trivsel og livskvalitet. Lige nu arbejder vi bl.a. med særligt fokus på implementering af Marte Meo og er særlig fordybet i personcenteret omsorg, og selvbestemmelse.

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med ansvar for både faglighed og personale på et velfungerende plejecenter, hvor samarbejde, udvikling og ordentlighed er i fokus.
  • En hverdag med indflydelse, hvor der er opbakning til kreative løsninger, og hvor vi værdsætter nye ideer fra både medarbejdere, beboere og pårørende.
  • Et tæt samarbejde med beboere og deres pårørende, hvor vi sammen skaber hjemlighed, nærvær og livskvalitet.
  • En ledelsesgruppe, hvor du ikke står alene, men hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
  • Mulighed for at præge kulturen og være med til at styrke både faglighed, trivsel og samarbejde.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske – med ledererfaring og eventuelt en diplomuddannelse i ledelse.
  • Har erfaring med personaleledelse og trives med at være tæt på driften.
  • Er hjertevarm, ordentlig og menneskeligt funderet – og du tror på, at mennesker gør deres bedste, når de mødes med tillid og tydelige rammer.
  • At du matcher vores ønskede profil og kan se dig ind i vores ledelsesgrundlag og værdisæt på stedet
  • Er modig og tydelig – og du evner at skabe følgeskab, så både beboere, medarbejdere og pårørende oplever retning og tryghed.
  • Brænder for faglig udvikling og kan styrke samarbejdet – herunder det tværfaglige samarbejde – så vi hele tiden bliver bedre sammen.
  • Er struktureret og skarp på planlægning, og du arbejder systematisk med vagtplanlægning og ressourcestyring i tæt samarbejde med dit team.
  • Har en stærk implementeringskraft og forstår, hvordan man leder forandringer i samarbejde med dine lederkollegaer.
  • Går forrest som rollemodel og nærværende leder, der vejleder, støtter og følger op på personalet i hverdagen.
  • Vægter medarbejdernes trivsel højt, men også ved, at trivsel og faglig kvalitet kræver tydelige forventninger og fælles ansvar.
  • Er fleksibel og handlekraftig med en løsningsorienteret tilgang og en “alt kan lade sig gøre”-mentalitet.

Lyder det som dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Du er meget velkommen til at kontakte Centerleder Signe Kubel på mail signeku@roskilde.dk eller tlf. 30841410. Du er også velkommen til, efter aftale, at besøge vores skønne sted, inden du søger.

Ansøgning og samtale og vilkår

Ansøgningsfrist: 15. september 2026 kl. 12.00

Der bliver holdt samtaler d. 22. september samt d, 25. september.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE