start på hovedindhold

Afdelingsleder på Absalons Skole

Vi søger en afdelingsleder med erfaring fra indskolingen, mellemform, NEST, AKT og ressourceteam til en velfungerende byskole i Roskilde. Som leder bliver du ansvarlig for både 0.-1. klasse samt vores mellemformer og ressourceteam, med fokus på at skabe sammenhæng i vores tilgang til alle børn på tværs af skolen.

Din profil 

Vi ønsker en leder, som er ambitiøs på børnenes vegne og har et børnesyn om, at alle børn gør det godt, hvis de kan. En som er engageret og nysgerrig på hele skolens mangfoldige opgaver, og som har erfaring med nedenstående områder:

  • Pædagogisk skoleledelse, og gerne i indskolingen
  • NEST pædagogik – gerne anvendelse i NEST klasser og i almenklasser.
  • AKT indsatser på både individ- og klasseniveau
  • Ledelse og prioritering af støtte- og supplerende indsatser for elever.
  • Videreudvikle mellemformer
  • Samarbejde med PPR, Børn og Unge samt Børne og Unge Psykiatrien.

Derudover er følgende vigtigt:

  • Du har en relevant uddannelse – og er klar til at tage en lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en eller er i gang
  • Du har gode kommunikative evner i tale og på skrift.
  • Du kan motivere og involvere alle medarbejdere
  • Du er synlig i det daglige og sætter faglighed og trivsel højt
  • Du insisterer på at skabe tydelige og veldefinerede rammer.
  • Du har erfaring med eller interesse for økonomi og administrative systemer, herunder arbejdet med arbejdstid.

Hvem søger vi? 

Vi søger en stærk medspiller til vores ledelsesteam, som vil være med til at sætte retning for skolens samlede pædagogiske udvikling. Du har en synlig og tillidsbaseret ledelsesstil i dagligdagen. Som leder vil du indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde i et ledelsesteam med skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder og en leder af vores SFO og NEST-klasser, hvor opgaverne som udgangspunkt fordeles efter kompetencer.

Som ledelse vil bestræbe os på at: 

  • Træffe tydelige og velbegrundede beslutninger, og følge venligt, vedholdende og hjælpsomt op på disse i samarbejde med dit ledelsesteam
  • Inddrage og lytte til medarbejdere, forældre og elever i væsentlige beslutninger vedrørende skolen og den enkelte elev eller klasse
  • Være tydelige på hvad der er til diskussion, og hvad der ligger fast på forhånd
  • Prioritere faglig ledelse og være tæt på arbejdet med elevernes læring, trivsel og dannelse
  • Skabe gode bæredygtige løsninger der er forankret og holdbare.

Hvem er vi? 

Skolen er tresporet med ca. 650 børn, 50 lærere og 15 pædagoger, beliggende i hjertet af Roskilde by.  Vi arbejder på et tillidsbaseret grundlag, hvor det professionelle fællesskab vægtes højt. Der er et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Vi er en skole, som er kendetegnet ved høje forventninger fra vores elever, deres forældre og fra os selv, og vi lægger vægt på at behandle hinanden med respekt. Vi arbejder med en videreudvikling af vores inkluderende læringsfælleskaber med fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi har to etablerede mellemformer, der forsat er under udvikling. Vi er i gang med opbygningen af NEST klasser på skolen hvor der hver år kommer en ny årgang til. I dette skoleår har vi NEST til og med 4. klasse.

Du vil møde en fleksibel arbejdsplads, med stor frihed til arbejdets tilrettelæggelse. En levende og energifyldt arbejdsplads, med hjælpsomme kolleger og med plads til et godt grin.

Løn og ansættelsesvilkår  

Stillingen som afdelingsleder er en fast fuldtidsstilling, med ansættelse pr. 1.august 2026. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfristen er 17. maj 2026.

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer.

Hvis du vil vide mere, kan du orientere dig på vores hjemmeside; www.absalonsskole.roskilde.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte skoleleder Rasmus Agergaard Pedersen på tlf. 46314149

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE