start på hovedindhold

Administrativ planlægger til Hjemmeplejegruppen Aften Syd – vil du være bindeleddet i det gode borgerforløb?

Har du blik for koordinering, overblik og gode borgerforløb – og trives du med at være i centrum for kontakten mellem hjemmeplejen, sygehuse, visitation og øvrige samarbejdspartnere?
Vi søger en administrativ planlægger, der kan være omdrejningspunkt for planlægning og koordinering i vores selvstyrende miniteams i aftenvagten.

Hvem er vi? 

Vi er en hjemmeplejegruppe i udvikling med engagerede medarbejdere, der prioriterer kvalitet, faglighed og trivsel. 

Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på at skabe en værdig og omsorgsfuld hverdag for borgerne. 

Vi lægger stor vægt på: 

  • et godt arbejdsmiljø – for både borgere, pårørende og kollegaer 
  • samarbejde, åben dialog og et smil på læben 
  • at understøtte sammenhængende og trygge borgerforløb.

Din rolle som administrativ planlægger;

Som administrativ planlægger får du en central funktion i at sikre, at hverdagen hænger sammen – både for borgerne og for dine kollegaer i hjemmeplejen. 

Du vil bl.a. have ansvar for: 

  • Kontakt og koordinering med sygehuse, visitation og øvrige samarbejdspartnere 
  • Opfølgning på udskrivelser, ændringer i indsatser og aftaler omkring borgerforløb 
  • Planlægning og justering af ruter og opgaver i vores selvstyrende miniteams 
  • Administrativ understøttelse af den daglige drift i aftenvagten 
  • God skriftlig og mundtlig kommunikation er helt afgørende i rollen – både når du taler med borgere, pårørende og samarbejdspartnere, og når du formidler information videre til dine kollegaer.

Arbejdstid og fleksibilitet;

Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen – derfor tænker vi fleksibilitet ind i planlægningen: 

  • Fleksible arbejdstider inden for aftalte rammer 
  • Mulighed for tilpasning af timetal efter aftale 

Du tilbydes;

  • Grundig introduktion til både faglige og administrative systemer 
  • En hverdag i tæt samarbejde med ledelse, planlæggerkollega og det tværfaglige team 
  • En nærværende og anerkendende ledelse, der ser og værdsætter din indsats, understøtter udvikling og giver plads til nye idéer.

Lidt om dig; 

  • Du er som minimum uddannet social og sundhedsassistent. 
  • Du er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation og kan formulere dig klart og tydeligt 
  • Du arbejder struktureret, har overblik og kan holde hovedet koldt, når der sker ændringer 
  • Du trives i en rolle, hvor du både selvstændigt og i samarbejde med andre får tingene til at gå op i en højere enhed 
  • Har du kendskab til KMD Nexus eller andre omsorgs-/plansystemer, er det en fordel 
  • Du har gode IT-kompetencer og er tryg ved at arbejde i flere systemer.

Ansættelsesvilkår; 

  • Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer pr. uge – men vi er åbne for at drøfte timetal og tilrettelæggelse af arbejdstid, så det passer dig 
  • Tiltrædelse efter aftale 
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 
  • Der indhentes reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse 
  • Ansøgningsfrist: 30. april 2026 

Vil du høre mere? 

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om muligheden for at blive administrativ planlægger hos os, er du velkommen til at kontakte: 

Afdelingsleder Karina Hansen, Tlf.: 3084 1421, Mail: karinath@roskilde.dk 

Afdelingsleder Kristina Dollerup Huus, Tlf.: 3084 1480, Mail: kridhu@roskilde.dk  

Arbejdssted:

Astersvej 9, 4000 Roskilde 

Har du lyst til at kigge forbi til en uforpligtende snak, har vi kaffe, the, kakao, vand og kolde Pepsi Max klar. 

Vi glæder os til at høre fra dig eller modtage din ansøgning.

Søg stillingen
#ALLE TIDERS ROSKILDE