Absalons Skole i Roskilde søger to lærere til udskolingen
Vi søger to fagligt velfunderede lærere, som brænder for undervisning i fagene matematik og naturfag samt engelsk og kulturfag.
Vi er en velfungerende skole, som er kendetegnet ved høje forventninger fra vores elever, forældre og til os selv, og vi lægger vægt på at behandle hinanden med respekt.
Vi arbejder med udvikling af vores stærke læringsfælleskaber med blik for deltagelsesmuligheder for alle børn, samt opbygningen af et spor med NEST klasser.
Du vil møde en fleksibel arbejdsplads, med stor frihed til arbejdets tilrettelæggelse. En levende og energifyldt arbejdsplads, med hjælpsomme kolleger og med plads til et godt grin.
Skolen er tresporet med ca. 650 børn, 50 lærere og 15 pædagoger, beliggende centralt i Roskilde by. Lærerne er organiseret i årgangsteam, og vi arbejder på et tillidsbaseret grundlag, hvor det professionelle fællesskab og samarbejde vægtes højt. Der er et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Som medarbejder på Absalons Skole vil du opleve:
-
At være del af en faglig og pædagogisk udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
-
At være del af et fællesskab, hvor et professionelt, tæt og forpligtende samarbejde er en naturlig del af hverdagen
-
At succesfuldt arbejde med kerneopgaven – elevernes læring, trivsel og dannelse – og egen trivsel, er to sider af samme sag
-
At være en del af og interessere sig for Nest pædagogik samt være indstillet på at kunne undervise i det på sigt.
Stillingerne
Det er to faste stillinger på fuld tid, med start pr. 1. august 2026. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Den ene stilling er en naturfags- og matematiklærer profil i udskolingen. Den anden stilling er primært kulturfagene i udskolingen samt engelsk på mellemtrinnet.
Ansøgningsfristen er søndag den 31. maj 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 11. juni 2026.
Hvis du er interesseret og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Viceskoleleder Lotte Hedelund Madsen, Telefon: 46 31 41 48 / 51 23 98 63 eller e-mail:
Ansøgningen skal sendes via linket i Talent Recruiter.