Derfor har kommunen fået 5 nye cykelruter.
Ruterne er lidt specielle.
Først og fremmest er de alle sammen ringruter, så man i princippet kan hoppe af og på mange forskellige steder.
Cykelruterne følger også trygge veje og cykelstier så meget, som det er muligt. Det er godt, hvis man har børn med.
Alle cykelture er skiltede, så det er let at finde vej. Faktiske er der omkring 200 skilte på de 5 ruter. Dog er kommunen ikke helt færdige med det endnu. De sidste skilte kommer snart på ruterne i nord og i syd. I mellemtiden kan man finde detaljerede kort på roskilde.dk/cykelruter.
Det er ikke ligegyldigt, om man kører den ene eller anden vej rundt på ruterne. De er nemlig lavet sådan, at den rigtige vej rundt giver færrest steder, hvor der skal køres ud i trafikken – altså venstresving over en vej.
Ruterne er også lavet sådan, at der er mindst ét sted kan man handle, holde picnic og finde et toilet.
Hver rute har et dyretema. Kommunen lover ikke, at man kan opleve et bestemt dyr som en del af cykelturen. Men måske kan man være heldig:
- Løvfrøruten - er børnevenlig og snor sig gennem bynære omgivelser til Sankt Hans, Svogerslev og Roskilde.
- Blåfuglruten - går forbi Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke til Himmelev og Trekroner
- Salamanderruten – går gennem Roskildes kreative og musiske bydel Musicon og videre til Hedeland.
- Havørneruten - en meget børnevenlig rute ved Jyllinge i havørnens vingesus.
- Rørhøgruten - bevæger sig gennem det småbakkede landskab ved Gadstrup og Viby.
I forbindelse med de nye ruter er der kommet en Cykelstation ved vandrerhjemmet. Det er også stedet, hvor Løvfrøruten og Blåfuglruten starter.
Her kan man leje bycykler, få luft i dækkene, få vand i drikkedunken, låne cykelværktøj og finde information om cykelruter.
Læs mere på roskilde.dk/cykelruter