Udmøntning af budget for 2025 er vedtaget

Nyhed

10.10.24

Det to-årige budgetforlig for årene 2024-2025 er nu konkretiseret og vedtaget den 9. oktober 2024. Budgettet var i offentlig høring frem til 30. september 2024, og høringssvarene indgik i 2. behandlingen af budgettet.

Der blev den 29. august 2023 indgået et to-årigt budgetforlig for årene 2024 og 2025 i Roskilde Kommune mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Mads Præstegaard har tilsluttet sig forliget.

Velfærd skaber vi sammen

Visionen ’Velfærd skaber vi sammen’ sætter retning for den forandring, som budgetparterne ønsker. De omstillinger, som kommunen sætter i gang for at indfri visionen, er nu konkretiserede på baggrund af udvalgenes store arbejde med at gentænke kernevelfærden.

Et ansvarligt budget i balance

Indtægterne for 2025 har desuden ændret sig som følge af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi. Det har gjort det nødvendigt at justere enkelte budgetposter af hensyn til kommunens økonomiske balance.

Læs mere om budgettet for 2025.