På min vej hen til Tjørnegårdskolens hovedindgang kommer en ung fyr - vel nok fra 6-7. klasse - gående imod mig. Han kigger på mig og spørger: ”Leder du efter en klasse?”
Jeg svarer ”Tak for at spørge, men nej. Jeg skal møde en lærer, der henter mig ved døren.”
”Nå, men så god weekend”, siger han og går fredagen i møde.
Nu er det ikke hver dag, jeg møder elever fra en af Roskildes folkeskoler. Men når det sker, har de ofte nok i sig selv og interesserer sig meget lidt for ukendte personer omkring dem.
Elev og lærer på samme skole
Måske lignede jeg bare en, der virkelig trængte til hjælp. Men det kan også være, at den unge mand har lært at være opmærksom på andre. Måske hjemme. Måske i skolen. Jeg går i hvert fald glad og positiv videre fra det lille intermezzo til mit møde med læreren på Tjørnegårdskolen.
Hun hedder Halime Yilmaz, og vi skal mødes, fordi Tjørnegårdskolen fylder 50 år (29. september). Hun er lærer på skolen, men har også været elev samme sted i dens unge år og skal i anledning af fødselsdagen prøve at trække nogle tråde fra dengang til i dag.
- Jeg husker min tid som elev som noget meget, meget positivt. Jeg elskede at gå her på skolen, og jeg bliver stadig helt nostalgisk, når jeg går rundt på skolen som lærer, fortæller Halime Yilmaz.
Kreativiteten i centrum
Tjørnegårdskolen består i dag af syv bygninger i ét plan, der hver især er fleksibelt indrettet, så de kan ændres med foldedøre til større eller mindre rum. Tilbage ved begyndelsen i 1972 var der dog kun én blok.
Skolen ændrede sig en del i de første to årtier. Både på grund af voksende elevtal og måske også på baggrund af råb om mere plads. I hvert fald findes der historiske fotos fra skolens barndom i 1970erne, der viser en skoledemonstration med både lærere og elever, der bærer skilte med påskriften ”Vi kan ikke lære – et sted vi ikke kan være”.
Halime Yilmaz mindes dog ikke sin skolegang på Tjørnegårdskolen som værende præget af oprør og protest. Snarere tværtimod.
- Mange af lærerne var meget kreative, og jeg husker vores featureuger og de årlige dramaperioder. Selv om jeg selv aldrig var andet end statist. Der var også meget musik, og så kan jeg huske, vi havde et kæmpe juletræ i kantinen, som vi dansede om. Det var dér, jeg lærte julesangene. Det er ikke noget, jeg er vokset op med, fortæller Halime Yilmaz.
En skole der er rar at være på
Det kreative ved Tjørnegårdskolen blev også fremhævet af Roskildes daværende borgmester, Henrik Christiansen, da han skrev om ”En nyskabende skole” i festskriftet ved Tjørnegårdskolens 25 års fødselsdag i 1997.
”Også med drama og musik har skolen markeret sig kraftigt. Dramaholdet har stået for fremragende stykker. Og på musikfronten har skolen markeret sig i en grad, så skolens elever har udgivet en CD, turneret i landet og været i TV med et projekt.”
Den daværende Roskilde-borgmester konstaterede desuden følgende i 1997:
”Hele skolens nu 25-årige historie bærer faktisk præg af engagement og vilje til at skabe en skole, der er udviklende og rar at være på. Gid det må fortsætte sådan”.
Copyright: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Trivsel frem for alt
Det ER fortsat sådan, hvis man spørger Halime Yilmaz. Hun har været på Tjørnegårdskolen som lærer siden 2004, og hun understreger, at trivsel for eleverne er det helt store fokus på skolen. Noget Tjørnegårskolen også scorer højt på i nationale målinger.
- Børn skal trives, så trivsel frem for alt. Vi kan ikke lære børn noget, hvis de ikke trives. De skal have det godt. De skal ses. Og de skal anerkendes, fastslår Halime Yilmaz.
- Da jeg blev ansat for to årtier siden, talte vi også om ”den gode tone”. At man skulle tale ordentligt til barnet. Det betød meget for skolen. I dag taler vi meget om lærer-elev-relationen. Og om, hvor vigtige de små momenter er for børnene.
- Du er nødt til at se eleven. Det kan godt være, du har 50 elever, du skal vise empati over for. Men i visse stunder er du den ene voksne, der er der for barnet. Det er der meget fokus på her, og det har vi været rigtigt gode til på skolen,” siger Halime Yilmaz.
Elevtjek med humørbarometer
Hun tjekker selv sine elevers trivsel i den ottendeklasse, hun har på Tjørnegårdskolen. Det sker ved brug af et humørbarometer. Halime Yilmaz begynder ganske enkelt dagen ved at gå rundt til hver eneste elev.
- De skal hver især fortælle mig, hvordan de har det på en skala fra 1 til 10. Og hvis de er under 5, skal jeg hen og spørge ind til, hvorfor de for eksempel er på 4 den dag. Men bare det, at de får sagt det, gør, at så er den ligesom færdig. Og eleverne ved, at hvis der er mere, så kommer jeg og spørger, siger Halime.
- Det er rigtigt vigtigt, at de lige mærker efter og får sagt, hvordan de har det. Ellers kan jeg ikke give dem noget læring. Det ved jeg. Det tager mig syv minutter, og det er godt givet ud, siger hun.
Børn skal have det godt
Derfor er Halime Yilmaz heller ikke længe om at formulere et ønske på vegne af Tjørnegårdskolen i anledning af dens 50 års fødselsdag.
- Det skal ikke være noget materielt. Man taler så meget om de fysiske rammer, men jeg har oplevet, hvor privilegerede vi er, siger Halime med henvisning til internationale skoleprojekter, hun har været involveret i.
Her har hun med kollegaer og elever blandt andet besøgt skoler og elever i lande som Italien, Spanien, Tyskland og Tyrkiet og oplevet, at der nogle steder er vilkår for skoler og skolebørn, der lader noget tilbage at ønske.
- Den bedste fødselsdagsgave … jeg vil gerne have, at børn har det godt. Det er den største gave. Der er ikke noget så hjerteskærende, som at se et barn, der er ulykkeligt. Og som ikke har det godt, siger Halime.
Man er aldrig i tvivl om, at hun VIRKELIG brænder for sit job, og den passion hos den ”gamle” elev Halime Yilmaz sammen med mødet med nutidens vakse elev fra indledningen antyder, at lærerne på Tjørnegårdskolen må gøre noget rigtigt for deres elever. Og det lover jo egentlig ganske godt for skolen i de næste 50 år.