start på hovedindhold

Mindesmærke for Karoline Ebbesen

Kunstnere inviteres til at skabe mindesmærke for den særegne Karoline Ebbesen på Sankt Hans i Roskilde

Pressemeddelelse

Roskilde Kommune inviterer, i samarbejde med Museet for Samtidskunst Roskilde, kunstnere og kunstnergrupper til at deltage i en skitsekonkurrence om et nyt mindesmærke for kunstneren og livsindlagt patient på Sct. Hans Hospital Karoline Ebbesen.

Mindesmærket skal etableres i området Sankt Hans i Roskilde – et sted med en særlig historie som tidligere psykiatrisk hospital og som i disse år udvikles til en ny og rekreativ bydel på grænsen til Roskilde bymidte. 

Formålet med projektet er at skabe et stedsspecifikt kunstværk, der tager udgangspunkt i kunstneren Karoline Ebbesens kunstneriske univers og i stedets historie. Værket kan samtidig åbne for refleksioner over temaer som kunst, omsorg, mental helbred og menneskelig erfaring – og indgå i fortællingen om det nye Sankt Hans. 

Ansøgningsfristen for deltagelse er 15. maj 2026. Herefter vælges tre kunstnere til at udvikle skitser til mindemærket. Den endelige kunstner annonceres 12. november 2026. 

Om opgaven
Mindesmærket skal:

  • tage afsæt i Karoline Ebbesen og hendes kunstneriske univers
  • forholde sig stedspecifikt til Sankt Hans’ landskab og historie
  • have fysisk manifestation, der kan installeres permanent i områdets parklandskab
  • kunne indgå i offentlige rum og være tilgængeligt for offentligheden

Mindesmærket kan antage forskellige kunstneriske former dog er der en præference for installation, monument eller skulptur. 

Hvem kan ansøge
Professionelle billedkunstnere, kunstnergrupper og tværdisciplinære samarbejder. Ansøgere skal have dokumenteret erfaring med større kunstprojekter eller værker i offentlige rum. 

Ansøgningen
Ansøgningen skal give et indblik i ansøgerens kunstneriske praksis og tilgang til opgaven. Der forventes ikke en færdig projektide eller endelig skitse for ideen. 

Ansøgningen skal indeholde: 

  • kort beskrivelse af ide og mulig kunstnerisk tilgang til opgaven max 1 side
  • kort præsentation af kunstnerisk praksis max 1 side
  • dokumentation af relevante projekter i form af links eller billedmateriale
  • kontaktoplysninger

Ansøgningen indsendes samlet som en pdf til: juliepa@roskilde.dk

Har du spørgsmål til opgaven kan du kontakte: 
Julie Popp, kulturkonsulent, Roskilde Kommune
T. 2993 5966 M. juliepa@roskilde.dk

Deadline: 15. maj 2026

Tre kunstnere udvælges 25. maj til at videreudvikle skitser til mindesmærket og modtager et skitsehonorar til udarbejdelsen på 50.000 kr. Herefter udvælges én kunstner 12. november til at realisere værket, som forventes at stå færdig i 2027. 

#ALLE TIDERS ROSKILDE