Flere gode leveår: Roskilde præsenterer sit første trivselsregnskab

Hvad sker der, når en kommune ikke kun følger, hvad velfærden koster, men også undersøger, om investeringer i forebyggelse giver borgerne bedre liv?

Det forsøger Roskilde Kommune at få svar på med sit første trivselsregnskab. Regnskabet følger udviklingen blandt de hundredvis af borgere over 55 år, der har deltaget i kommunens forebyggende og fællesskabsbaserede indsatser.

De første resultater er positive og viser, at deltagerne oplever øget livstilfredshed, mindre ensomhed, forbedret funktionsevne og stærkere naboskaber. Men indsatsen handler også om fremtidens velfærd. Hvis flere borgere kan bevare deres funktionsevne og klare sig godt i længere tid, kan det på sigt betyde, at behovet for kommunal hjælp og pleje opstår senere i livet eller bliver mindre omfattende.

- Det vigtigste er, at flere borgere får gode liv med fællesskab, livsglæde og mulighed for at klare sig selv længst muligt. Men vi skal også turde tænke længere frem. Når forebyggelse virker, kan den både skabe bedre liv for den enkelte og mindske presset på kommunens velfærd over tid. Med trivselsregnskabet får vi et bedre grundlag for at følge, om vores investeringer bevæger os i den retning, siger borgmester Tomas Breddam.

Roskilde Kommune investerer årligt 31 mio. kr. i bl.a. tidlig forebyggelse, bedre trivsel, stærkere fællesskaber og flere gode leveår for borgerne. På sigt skal indsatserne også give økonomisk værdi.

Hvis en borger gennem en tidlig indsats får bedre funktionsevne, et stærkere netværk eller støtte til at fastholde et aktivt hverdagsliv, kan det udskyde eller reducere behovet for mere omfattende kommunale ydelser, hvilket på sigt kan sænke kommunens udgifter. Men det sker ikke nødvendigvis samme år, som investeringen bliver foretaget. Og netop derfor er trivselsregnskabet vigtigt: Det gør det muligt at følge tidlige tegn på, om investeringerne kan bidrage til mindre behov for hjælp, mindre pres på arbejdskraften og en mere bæredygtig kommunal økonomi over tid, længe før man kan se eventuelle økonomiske effekter tydeligt.

Trivselsregnskabet skal dermed bruges til løbende at kvalificere kommunens politiske prioriteringer: Hvilke indsatser virker for borgerne? Hvilke skal justeres? Og hvor giver det mening at investere yderligere i forebyggelse og fællesskaber?

Kommunens investeringer skal også ses i lyset af, at der i fremtiden både vil være flere ældre borgere og mangel på medarbejdere inden for velfærdsfagene. Roskilde Kommune kan ikke løse udfordringen ved blot at ansætte flere medarbejdere til at levere mere hjælp. Kommunen skal også investere i, at flere borgere kan bevare deres sundhed, funktionsevne og livskvalitet længere.

- Vi ønsker, at flere borgere får mulighed for at leve et godt og aktivt liv længst muligt. Derfor investerer vi i forebyggelse, fællesskaber og tidlig støtte, før problemerne vokser sig større. Når vi både kan se forbedringer i borgernes trivsel og samtidig opbygge viden om, hvordan indsatserne på sigt kan reducere behovet for hjælp, er det et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig velfærd, siger Tina Boel, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Hvis flere borgere får gode liv i længere tid og samtidig kan klare sig selv længere, er det først og fremmest positivt for den enkelte. Men det kan også betyde, at kommunens fremtidige behov for nye medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet bliver mindre end ellers forventet. Det er en vigtig del af arbejdet med at skabe en velfærd, der kan holde i fremtiden.

Målet er klart: At flere borgere i Roskilde Kommune får gode leveår med højere trivsel og større mulighed for at klare sig selv – og at kommunen samtidig bliver bedre rustet til at levere velfærd i en fremtid med færre hænder og stigende behov.