start på hovedindhold

Dialogmøde for pårørende til mennesker med demens

Er du pårørende til et menneske med demens? Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe og støtte dig og andre pårørende til mennesker med demens.

Nyhed

Vi tror på, at stærke relationer og åben dialog er nøglen til at skabe meningsfulde tilbud, der gør en reel forskel i hverdagen for både mennesker med demens og deres pårørende.

Vi ønsker derfor at skabe et rum for dialog, hvor vi sammen kan udveksle erfaringer om de nuværende tilbud og sætte fokus på ønsker og behov for støtte i fremtiden. Derfor håber vi, at du, som pårørende til et menneske med en demenssygdom, eller som selv er ramt af en demenssygdom, vil tage dig tid til at dukke op og bidrage med din viden.

Kom med til mødet

Tidspunkt: Onsdag den 3. juni 2026 kl. 14.30 – 16.30.

Sted: Kantinen på Roskilde Rådhus. Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.

Tilmelding: Send en mail til linbst@roskilde.dk senest den 1. juni 2026.

Program for mødet

  • Velkomst og introduktion til formålet med dagens møde
  • Pårørendes behov og ønsker v. Jette, Demensfaglig rådgiver Ældresagen
  • Pårørendes behov og ønsker v. Lone Rehder, Demensfaglig rådgiver, Alzheimerforeningens Demenslinie
  • Dialog om dagens emner
    • Hvilke behov du som pårørende har i dag
    • Hvordan vi kan styrke eksisterende tilbud
  • Kort pause
  • Dialog om dagens emner – fortsat
    • Nye idéer til samarbejde og støtte
  • Afrunding m. information om næste skridt

Dialogmødet er arrangeret i samarbejde med Alzheimerforeningen Roskilde, Ældre Sagen Roskilde og Roskilde Kommunes Demensteam.

#ALLE TIDERS ROSKILDE