Det nye Ældreråd har konstitueret sig

Nyhed

01.12.21

Ældrerådet i Roskilde Kommune er på plads, og ved det første møde har medlemmerne nu hilst på hinanden og fået posterne fordelt.

Marie Jørgensen genvalgt som formand

Ældrerådet har nu konstitueret sig. På rådets første møde på Roskilde Rådhus, onsdag den 1. december, fik rådet lejlighed til at hilse på hinanden. Herefter gik de i gang med de mere alvorlige sager, som fordeling af poster.

Marie Jørgensen blev valgt som formand. Marianne Lund og Fleming Friis Larsen opstillede til næstformand. Efter afstemning i Ældrerådet blev Fleming Friis Larsen valgt. Som kasserer blev Erik Strand udpeget.

Fire medlemmer, Anne Klein, Hans Henrik Olsen, Erik Strand og Frank Binderup er valgt til redaktionsgruppen for bladet 60Plus, som udkommer fem gange årligt.

Formand Marie Jørgensen og medlem Marianne Lund blev valgt til regionsældrerådet, mens Klaus Poulsen og Hans Henrik Olsen blev suppleanter.

I alt ti punkter var på dagsordenen, og mødet blev afsluttet, da valgansvarlig for Ældrerådsvalget, Jens Lykke Hansen, forklarede rådets vedtægter og rolle, hvorefter mødet blev hævet. Næste møde i rådet er 10. januar 2022.

FAKTA

  • Ældrerådet, der er et rådgivende organ, der varetager de ældres vilkår og interesser i Roskilde Kommune.
  • Ældrerådene skal sikre, at der er god dialog og samarbejde mellem ældre og kommunalbestyrelse.
  • Ældrerådet er valgt ved direkte valg, som foregik samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget.
  • Det er lovpligtigt for en kommune at have et ældreråd.